|
[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |
Klaus Rifbjergs udviklingsroman "Tak for
turen" kan også læses som en allusion på et folkeeventyr.
Allusionen henviser - mere eller mindre tydeligt - til et andet litterært
værk eller til en bekendt situation, begivenhed eller person. I
tilfældet "Tak for turen" er det tydeligt, at Rifbjerg har haft
folkeeventyrets tematik i almindelighed - og "Prinsessen på
glasbjerget" i særdeleshed i tankerne. Ikke sådan at
forstå, at han citerer direkte fra eventyret, men mere på grund af
hans bevidste udnyttelse af de muligheder, som de episke love, symbolsproget og eventyrgenren leverer. Nu er
eventyrlandet skiftet ud med efterkrigstidens (1947) danske samfund, og den
"umulige" Esben Askepuster med Timmer.
Det er klart, at allusionen
kun har effekt, hvis læseren har kendskeb til den tekst, der alluderes til.
Man kan læse langt ind i "Tak for turen", før man opdager,
at der henvises til andre tekster. Rifbjergs nyrealisme gemmer i første
omgang de mange referencer, for vi møder jo blot et gruppe danske
skoleelever - sådan på vej til Sverige. Langt inde i teksten dukker
mystiske væsner (en same) op, og på s. 164 nævnes direkte
"jomfruen på glasbjerget". På s. 170 hører vi om
"dværgene på vej hjem fra minen", og de har
"søgt skatten dybt i bjerget". Snehvide dukker således op
i læserens bevidsthed. Med disse direkte henvisninger til folkeeventyrets verdensbillede
bliver det klart for læseren, at det er tid til at vende tilbage til
romanens begyndelse - for nu at få alle henvisninger og betydninger med.
Med Timmer som Esben Askepuster, der møder vokenverdenens foragt i sin
kamp på at opbygge identitet, er der pludselig masser at nyt stof at
opspore.
En nærlæsning af "Tak for turen" - kapitel for
kapitel - vil synliggøre de utallige paralleller og finesser, som Rifbjerg
opbygger og tillægger betydning. Eksempler på allusionstræk ses
allerede i 1.kapitel, hvor Timmer og Bonke forlader barneverdenens skole, men
endnu ikke forstår den kunst at benytte sig af fremdriftens
hjælpemiddel, her cyklen, der "skramler i kædekassen".
Indre skramlerier gør ondt, især når voksenverdenen så
åbenlyst og behændigt spotter og regerer. Timmer føler sig som
Esben Askepuster hensat til pejsekrogen, hvor grødlavningen nu bare er
blevet erstattet med askeudbringning og almindelig tjenervirksomhed i forbindelse
med fremskaffelse af æblemos fra den dybe viktualiekælder. Sikke en
kældertilværelse, - hvor livet ellers kunne have været en
værdig og begyndende voksen-tilværelse!
Som i eventyret får
Timmer dog muligheden for at kvalifisere sig, og en psykologisk læsning giver
interessante bud på de mange vanskeligheder, der skal overvindes,
før Timmer kan vende tilbage til prinsessen og det halve kongerige. Temaet
vil i forlængelse at denne læsning blive til en fokusering på
identitetsdannelse, modningsproces og almindelig udvikling i puberteten.
Rifbjergs roman er et orgie af symboler, der alle kredser om det
helt eventyrlige forhold, at vi alle skal videre - koste hvad det vil!
Back to index of "Eventyrgenren"
| [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |