|
[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |
FOR FRANCOISE MASSET, GIFT MED JEAN-PIERRE MASSET, DER HAR VÆRET FRANSK AMBASSADØR I DANMARK I 2 ÅR, ER DET AT LÆRE SPROGET I DET LAND, HUN LEVER IKKE NOGET NYT. DET ER SÅLEDES, HUN UNDER SINE OPHOLD I UDLANDET HAR LÆRT RUSSISK, PERSISK OSV. FRU MASSET HAR MODTAGET OS I AMBASSADEN, OG HUN FORTÆLLER OS OM SIT SYN PÅ DANSKERNE OG DERES SPROG, MEN OGSÅ OM DEN ROLLE EN AMBASSADØRS HUSTRU SPILLER, LANGT FRA AT KUNNE KARAKTERISERES SOM MONDÆN.
Både De og deres mand har kastet Dem ud i et ambitiøst projekt: det at lære dansk.
Hvorfor?
Det er på en måde min svanesang, for efter al sandsynlighed er det min mands sidste post i udlandet, og derfor udnytter jeg en sidste gang den mulighed, jeg har, for at lære sproget i det land, vi opholder os i. Og jeg må indrømme, at jeg nyder det meget.
Volder det danske sprog Dem problemer?
Selvfølgelig, for det danske sprog er vanskeligt, men ved hjælp i engelsk og tysk er ordforrådet lettere at tilegne sig. Der hvor der virkelig opstår et problem er at forstå, når danskerne taler til mig, eller når de taler sammen indbyrdes. Hvad det angår, har jeg lagt mærke til, at det var meget lettere for mig at forstå folk fra Nordjylland. Er det måske fordi de taler langsommere eller artikulerer tydeligere, jeg ved det ikke….
Er det for fornøjelsens skyld, at De lærer landets sprog, i dette tilfælde dansk, eller er det en del af Deres rolle som en ambassadørs hustru? Hvilken glæde kan det give Dem?
Det er til dels en personlig glæde selvfølgelig, og samtidig er det, da min mand også lærer dansk, en måde vi kan støtte hinanden gensidigt på. Og da vi ikke lærer det sammen denne gang, giver det anledning til megen sund konkurrence mellem os!
Men jeg synes, at jeg har nået et stadie, hvor jeg har stor fornøjelse af det, for det er en sympati-kapital, jeg er i gang med at opbygge. Det konstaterede jeg fornylig i banken, hvor bankdirektøren bad en person ved kassen om at betjene mig og tilføjede: "Fru Masset taler dansk", hvilket er meget sagt, men jeg så alle ansigter smilende vende sig mod mig. Det viser tydeligt, at det er noget, der bevæger danskerne.
Hvilket syn har De på danskerne efter næsten 2 års ophold?
Det er på samme tid et syn fuldt af sympati og forundring. Forundring fordi jeg havde forestillet mig danskerne som nordlige germanere. Men sådan er det slet ikke. Det er et meget originalt samfund. Der er en enorm kontrast mellem konformisme og laden stå til. Tag f.eks. det at blive student. Når studenterhuen sættes på, er det et vidnesbyrd om en stor respekt for traditionerne og på samme tid et påskud til at holde temmelig vilde fester, må man tilføje. Det faktum, at studenterne danser kædedans rundt om Christian V's rytterstatue på Kgs. Nytorv, hvor der i parentes bemærket altid synes at foregå noget morsomt og uventet, vidner efter min mening om denne blanding af en dyb respekt for traditionerne og en meget afslappet holdning. Det er noget, vi ikke længere forstår i Frankrig. Vi har tabt mange traditioner, for jeg tror franskmændende er blevet for individualistiske til at værdsætte dem. De danske studenter har tænkt sig at mødes igen, at knytte venskaber osv…
Det viser, at danskerne har en stærk fornemmelse for fællesskabet, og det betager mig meget. Et andet fænomen, som har slået mig, er at et større antal af kvinderne i Danmark arbejder end af kvinderne i Frankrig.
Føler De Dem beslægtet med de danske kvinder?
Lad mig snarere sige, at jeg for øjeblikket føler mig beslægtet med "danskeren", og langt mere end jeg kunne have forestillet mig. Hvad angår de danske kvinder kender jeg dem endnu ikke tilstrækkeligt til at kunne svare. Men jeg føler mig tæt på danskerne, og det har været med det samme, måske på grund af denne blanding af traditioner og afslappethed, som vi talte om før. Det er et fænomen, som har charmeret mig meget.
Er der noget, der irriterer Dem?
Ja, men det er mere detaljer. F.eks. når jeg får døren i hovedet i en forrretning! Det er sket ret tit for mig, og eftersom de døre er tunge, er det naturligvis ikke særlig behageligt.
Det at De er historiker, kombineret med, at De har rejst så meget, giver det Dem en fordel, når De kommer til et nyt land og skal forstå, hvad der foregår der?
Ja, i høj grad, det giver mig mulighed for at drage sammenligninger mellem det, jeg ser i dag, og det jeg allerede har erfaret tidligere, og det sætter mig i stand til at forstå kontinuiteten og det, der rører sig i samfundet. Det styrker samtidig min interesse for det land, jeg befinder mig i, og eftersom danskerne er meget glade for deres historie, er det en ekstra mulighed for at komme i kontakt med dem.
Er danskerne nationalister?
Nej. Efter min mening er der snarere tale om patriotisme, og det er meget beundringsværdigt. Jeg tror, de er mindst lige så patriotiske som franskmændene. Man kan se det i mange detaljer: Man kan se det ved at det danske flag vejer overalt, eller ved den hjertelige modtagelse, man giver den kongelige familie. Der er tale om ægte kærlighed.
Hvad kan Danmark bibringe Frankrig?
Jeg ville ønske, at der var lige så mange museer i Frankrig per indbygger som i Danmark!
Danskernes smag for kultur er overraskende. Jeg har i øvrigt bemærket, at Frankrig er stærkt repræsenteret ved en række kulturbegivenheder.
Og omvendt?
Egentlig kunne jeg bedst tænke mig at se en dansk indflydelse i Frankrig, netop på grund af den interesse for kulturen, som man finder her.
Hvad kan man gøre?
Der har tidligere været udstillinger som Paris-Berlin, Paris-Moskva…
Jeg har på fornemmelsen, at De har en ide….
Ikke endnu, det er alt for tidligt. Jeg vil snarere sige ideer, uden at vide om de kan lade sig realisere…Man kan også forestille sig en udveksling mellem byer, eller udvikle udvekslingen mellem unge. Mit barnebarn på 14 år er netop kommet hjem fra Jylland, hvor vi besøgte vores danske konsul, som har børn på samme alder. Og spontant fik hun lyst til at forlænge sit ophold som led i en udveksling. Men man skal gøre sig klart, at en sådan udveksling har en begrænset sproglig interesse for franskmændene, der som regel foretrækker udveksling med engelsktalende lande for at forbedre deres engelsk. Det gælder derfor om at placere sig på et kulturelt niveau snarere end et sprogligt. Men De må være klar over, at det bare er nogle ideer, jeg har, jeg ved ikke, hvordan de kan realiseres.
Er en ambassadørfrue's rolle i færd med at ændre sig?
Ja, også fordi det franske udenrigsministerium er begyndt hvert år at invitere de fungerende ambassadørers ægtefæller til at deltage i et to dages møde, mens ambassadørerne selv mødes. Vi deltager i flere rundbordssamtaler, især om ægtefællernes rolle. Jeg har personlig erfaring på området, da min mand har haft dette arbejde i 38 år, så jeg har haft denne tilværelse i 38 år, og det giver mig mulighed for at udtale mig, samtidig med at jeg håber, at visse ting ændrer sig for nogle ambassadørers ægtefæller…
Der er kun få kvindelige ambassadører….
Det ændrer sig også, og hvad det angår vil jeg gerne bruge udtrykket ambassadrice for kvindelige ambassadører, og ikke som før til at betegne ambassadørens hustru. Men jeg vender tilbage til min rolle, for det drejer sig egentlig om at styre en større husholdning, og det bliver til at styre en hel lille virksomhed. Opgaverne er utrolig forskellige. Det kan dreje sig om alt fra et officielt statsministerbesøg til at forberede festlighederne d. 14 juli. Jeg nævner disse eksempler, da de er aktuelle. Man skal kunne organisere, arbejde i team, det er et veritabelt arbejde. Det fylder ca. halvdelen af min tid, og jeg mener virkelig, at det er det værd.
Har ambassadører stadig en rolle at spille i verden i dag?
Statsoverhovederne mødes regelmæssigt, de skaber indbyrdes kontakter, og mange afgørende beslutninger træffes på internationalt plan...
En ambassadør skal kunne rapportere, hvad der sker i det land, han opholder sig i. Det vigtigste er egentlig de menneskelige relationer, de personlige kontakter. Jeg tror, at jeg bedst kan illustrere det med et eksempel, jeg selv har oplevet: I Iran traf min mand og jeg ambassadøren fra et meget lille land, som først for nylig er blevet selvstændigt. Hans indflydelse i det diplomatiske miljø var imponerende. Og hans holdning, også hans hustrus for øvrigt, den måde de forstod at modtage folk på, deres deltagelse i de kollektive aktiviteter eller i velgørenhedsarbejde. Den personlige kontakt er efter min mening afgørende, og her spiller en ambassadør en vigtig rolle. Og det gælder også en ambassadørs ægtefælle…
| [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |