[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]

Lars Eriksen Adjunkt, cand. phil. i dansk et cand. jur. ( tysk ) Syddansk Universitet - Sønderborg Institut for Erhvervssproglig Informatik og Kommunikation Grundtvigs allé 150 6400 Sønderborg E-mail: le@sitkom.sdu.dk

Fagdansk for udlændinge.
Om undervisning af udlændinge i dansk fagsproglig kommunikation

Manuskriptet blev afsluttet ultimo oktober 1999.

Målet for undervisningen

Målet for undervisningen af udlændinge i dansk fagsprog er et opøve evnen til at identificere danske brugstekstgenrer. De studerende skal lære de stilistiske registre at kende, men forventes ikke at blive fagfolk i et bestemt fag. På målsproget dansk skal de lære selv at redigere fagtekster eller at omsætte fagtekster fra et fagsprog til normalsproget eller hverdagssproget. Dermed ligger en af accentueringerne på optræningen i at erkende, hvornår der foreligger en fagsproglig kommunikationssituation og hvornår en tekst skal transformeres. En transformation af fagsproget er f. eks påkrævet, når kommunikationssituationen forlanger en formidling af et fagsprog til almensproget eller til en anden genre.

Dog foretages der et udvalg af de fagsprog, der undervises i. Det skønnes at være nødvendigt at beskæftige sig med fagsprogene indenfor institutionerne jura, økonomi og administration. Disse fagsprog har adskillige berøringspunkter med hverdagssproget og dermed med de situationer indenfor hverdagen og de erhverv, som de fremmedsprogede forventes at komme i berøring med. Selvfølgelig skal det ikke overses, at f.eks. tekniske eller medicinske fagsprog ligeledes indtager en vigtig rolle i det moderne hverdagssprog, men i erhvervsmæssig henseende er de ovennævnte fagsprog af højere relevans.

Undervisning i dansk fagsprog for udlændinge – et nyt fag

Undervisning i dansk fagsprog for udlændinge koncentrerer sig om de særlige sprog (idiolekter), der er kendetegnet ikke kun ved semantiske, morfologiske og syntaktiske særheder, men også ved deres specielle genstand, nemlig et bestemt fag.

Disse færdigheder kan bruges indenfor tekstproduktion d.v.s. ved oversættelse eller under arbejdet som sprogmedarbejder i en virksomhed.

Der er en konceptionel forskel imellem formålet for denne undervisning og almindelig danskundervisning for udlændinge. Danskundervisning for udlændinge koncentrerer sig om rigssproget og dets hverdagssprogede varianter. Undervisningen består primært i formidlingen af standardsproget som den sprogstuderende forventes at måtte møde. Derfor koncentreres undervisningen ofte om at rekonstruere dagligdagssituationer f. eks. i familien, på skolen/universitetet eller på rejse. Sproget i undervisningsmaterialet søges derfor hyppigt renset for særtegn såsom dialektale, sociale eller aldersmæssige varieteter.

Den dobbelte fagsproglighed

Fagsproglig kommunikation kræver ‘dobbelt faglighed’ og indeholder efter min opfattelse to ting:

For det første benyttes der et bestemt fagsprog. Det vil sige en variant af sprogbrugen, der overvejende er karakteriseret ved specielle sprogtræk indenfor ordbetydningen, formlæren og sætningsbygningen.

For det andet er fagsproglig kommunikation kendetegnet ved diskursfællesskab. Herunder forstås fagfællers ( = eksperters) sproglige kommunikationsmiddel som hjælpesprog overfor standardsproget. Altså er det et krav, at mindst een ekspert deltager og at kommunikationens genstand skal være et emne indenfor det pågældende fag (sml. Salthe 1997, s 20 ff).

Dansk fagsproglig kommunikation er ikke kun handelskorrespondance

Udviklingen på danske handelshøjskoler og danske handelsskoler har i moderne dansk gjort betegnelsen fagsprog til et synonym for erhvervssprog. Men det er i dag sikkert at traditionel dansk handelskorrespondance er sygnet hen i takt med at den gammeldags funktionsopdeling i erhvervslivet er forsvundet. Stabsfunktionen er f.eks. i dag helt eller delvist opløst i de fleste mindre og en del mellemstore danske virksomheder. Den traditionelle opgave som sekretær, der alene har til opgave at skrive stabens og direktionens breve, er faldet væk og erhvervsledere formulerer og fører i dag selv deres skriftlige korrespondance.

Fagsproglig kommunikation kan karakteriseres efter kriterier, der er kendetegnet ved forskellige mål for teksten (Eriksen 1998, s. 141). På grund af teksternes immanente målretninger efter forskellige (fag)adressater er der i tidernes løb opstået forskellige stilretninger indenfor fagprosaen.

På moderne dansk anerkender man ikke mere i så høj grad som på andre sprog standarder i korrespondancen. Dog findes der lovmæssigheder for indholdet og udformningen af bestemte tekster. Men genren virksomhedskorrespondance er dog ikke helt uddød, idet man stadig i moderne dansk kan finde rester af denne sprogstil.

Som traditionelle eksempler på skrivelser, der kræver et helt bestemt indhold, kan nævnes fagsprogene indenfor økonomi og jura. Et ordretilbud skrives i et helt bestemt sprog og en rykker eller en reklamation eller svar på denne formuleres på dansk efter helt bestemte kriterier. Dele af en årsopgørelse (f.eks. anmærkningerne), af et skøde eller af et søgsmål til domstolene (f.eks. det, der søges om) skal formuleres på helt bestemt måde, der ikke kan „oversættes" til almensproget.

Teksters afsender-modtagerforhold

Alle tekster bevæger sig i et bestemt afsender- modtagerforhold, der forholder sig på en bestemt måde til den genstand eller det sagsforhold, de beskriver. Den tyske sprogvidenskabsmand Karl Bühler (1934) grundlagde teorien om sprogets organiske tredeling i appel, information og ekspression. Bühler betegner selv sin model for Organonmodellen, altså for en organisk model og forklarer tegnets funktion som tresidet. Tegnet kan f.eks. være et ord, der kan forekomme i form af et lydfænomen eller som det trykte ord. Et tegn er altså en del af den menneskelige tale. Denne model tager udgangspunkt i en tredeling af de sproglige funktioner, som han anså for at bestå af et samvirke imellem disse tre funktioner. Tegnet har således tre bestanddele med forskellige opgaver. Det kan være et Symbol på beskrivelsen af genstandene og sagsforholdene. Det er samtidigt et Symptom på dets afhængighed af afsenderen, hvis indre det udtrykker og tillige er det på grund af dets appel et Signal til tilhøreren (Bühler 1934, S. 28).

Også fagteksters meddelelse kan betragtes i forhold til denne model. Modellen beskriver det almene forhold individ-sproghandling, men i sprogbrugen er der visse lovmæssigheder for teksters udseende. Når man undersøger tekster, opdager man, at der forekommer sproglige fællestræk i bestemte typer af tekster. På grundlag af disse fællestræk kan teksterne kategoriseres i grupper, som man kalder teksttyper eller tekstgenrer.

En tekstgenre er opbygget efter bestemte typer af tekstelementer med bestemte fremstillingsformer. Dog er der grund til at videreudvikle denne tresidede model fra Bühler og opdele teksten efter genre eller type.

Eksempler på danske teksttyper

Der findes dog ikke nogen alment anerkendt definition for opdelingen af ikke-fiktive tekster. Opdelingen af brugstekster i tekstgenrer og teksttyper tager sit udgangspunkt i litteraturvidenskabens klassiske opdeling af fiktive tekster i den lyriske, den episke og den dramatiske genre. Altså i en gruppeinddeling af tekster efter afsenderinstans, adressat, tekstelementer, fremstillingsformen og dens særlige dominerende sproghandlinger (sml. Cramer 1996). En teksttype eller –genre betegner således ikke en bestemt, konkret tekst, men hele den abstrakte gruppe eller type af tekster, der er kendetegnet ved en bestemt sproganvendelse. Der kan f.eks være tale om beskrivende stil (deskription), fortællende stil (narration), forklarende stil (eksposition), overbevisende stil (argumentation) eller om instruerende stil (instruktion).

I det følgende præsenteres eksempler på stilarter i moderne danske brugstekster. I undervisningen for udlændinge står indlæringen af den enkelte type eller genres særlige kendetegn i midtpunktet.

Den beskrivende stil

I forgrunden står beskrivelsen af egenskaber ved en genstand, informationer om en vare eller en handling. Teksten apellerer ikke til læserens handling eller udtrykker afsenderens indre forhold til den, den er alene af beskrivende karakter og fortæller at noget er på en bestemt måde. På dansk er denne teksttype kendetegnet med finite verber i præsens, der beskriver tilstande. Som eksempel på denne teksttype kan f. eks. nævnes en informerende tekst fra skattevæsenet:

Den fortællende stil

Denne brugsteksttype indeholder typisk informationer om et aktivt forløb i form af en beskrivelse af et forløb eller en hændelse. På dansk er den kendetegnet ved finite verber i præsens eller præteritum med dynamisk betydning. Fordi det er beskrivelse af en udvikling, skrives teksten, så den fanger læserens interesse og fører ham frem imod et mål. Teksten bæres frem af en aktiv stil, der indeholder få stilistiske forbinderled imellem sætningerne. Eller sætningerne kan forbindes med tidsadverbier der viser fremad som "så", "nu" o. lign.

Illustrerende eksempler på denne tekst findes f. eks. i sportsreportager:

Den forklarende stil

I forgrunden står beskrivelsen af ting eller sammenhænge, der kan bestemmes som værende af mere statisk end aktiv karakter. Tekstens afsender tager en bestemt hændelse som udgangspunkt for sin tekst, der kan karakteriseres som overvejende af informativ karakter. På dansk er denne brugsteksttype kendetegnet ved finite verber, der udtrykker forhold imellem ting, og dermed forklarer en logisk sammenhæng. Typiske eksempler på denne tekstype er artikler i et leksikon eller en ordbogsartikel:

Den overbevisende stil

I forgrunden af denne teksttype står forsøget på at appellere til modtageren. Derfor er opfordringen til læseren karakteristisk for denne teksttype. Moderne dansk overbevisende stil er kendetegnet ved argumentativ sprogbrug, der indeholder sige-mene-vide-verber, adverbier, der udtrykker holdning og værdiladede adjektiver. Modalverber er typiske konnotatorer, der bærer denne teksttype frem og indbyder læseren til at læse videre.

Her kan nævnes tekstyper fra det politiske liv. F.eks. indeholder partiprogrammer udsagn om partiets mål og hensigter og opfordrer læseren til at tage stilling til dette mål.

Den instruerende stil

Denne teksttype er præget af information og samtidigt, men i mindre grad, af appel. Afsenderen instruerer andre i hvordan de skal gøre. På dansk er teksten typisk orienteret omkring modalverber, imperativer eller andre verbalformer med instuerende målsætning. Typiske eksempler er f.eks. brugsanvisninger, madopskrifter eller anvisninger til udfyldning af skemaer (f.eks. skatteskema). Som et eksempel kan nævnes tilberedningen af en af de danske nationalretter, dette kan også demonstrere implementeringen af kulturelle indhold i sprogundervisningen:

Type- og stilblandinger

Under analysen af en tekst opdager man ofte, at en tekst på grund af dens budskab henregnes til en bestemt gruppe af tekster, men at den rent faktisk indeholder elementer fra forskellige teksttyper. En tekst kan således have et bestemt mål, men samtidigt kan tekstdele indeholde træk fra flere teksttyper. Teksten skal måske efter de forskellige stiltræk endda deles op i afsnit efter deres forskellige stilretninger. Nogle tekster skrives i en helt anden brugsgenre og "maskeres" dermed af afsenderen. – Det er der mange eksempler på i reklametekster. I undervisningen er det et emne, der også demonstreres.

Overbevisende tekster kan indeholde træk af tekster, der strengt taget egentlig hører til i en anden genre f. eks. kan et rykkerbrev fra den informerende genre ofte være formuleret i en overbevisende stil:

Fagsprogsdansk er ikke l’art pour l’art

Det er undervisningens mål, at de studerende skal optrænes i at se, hvornår en tekst er en fagtekst og derfor kræver behandling som en fagtekst og i hvilke situationer det er påkrævet at "oversætte" denne til almensproget. Det drejer sig altså om at udvikle og træne evnen til at gengive fagsprog på almensproget. I centrum for undervisningen står dermed formidlingen af dansk som fagsprog for udlændinge.

Litteratur:

Bühler, Karl: Sprachtheorie. Die Darstellungsfunktion der Sprache, 1982 Stuttgart New York (genoptryk fra 1934 Jena),

Eriksen, Lars (1992): Dansk for tyskere. Intersprogsproblemer i forbindelse med tyskeres indlæring af dansk,
in: Danske Studier, 1992 København, S. 92-120,

Eriksen, Lars (1998): Hvad er erhvervssprog ? Etymologiske og kontrastive overvejelser,
in: Hermes. Tidsskrift for Sprogforskning, Hæfte 21, 1998 Århus, s. 139 - 150,

Salthe; Gunnar: What is „Language for Specific Porpose" ? A sociological and philosophical perspective, in: Språk og marked, Nr. 18, 1997 Halden, s. 13 - 28,