|
[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |
 | Lars Eriksen |
Et retssystem er bundet ved sit nationalsprog, som igen er bundet af den ret, der gælder for det. Danskundervisning for udlændinge er ikke alene undervisning i det danske sprog, der hører også kultur- og samfundsforhold til. Retssystemet er et af de centrale elementer i dansk kultur og samfund. Derfor hører til undervisning i samfundssystemet også kendskabet til juridiske aspekter. I dette bidrag demonstreres de danske domstoles opbygning, som eksempel på et emne til undervisningen.
Manuskriptet er afsluttet ultimo oktober 1999.
Hvorfor hører jura til faget dansk for udlændinge ?
I de senere år er faget dansk for udlændinge udvidet med adskillige fagområder, idet ikke kun sprogkundskaber forstået som sprogbeherskelse, men tillige kendskabet til danske samfunds- og kulturforhold anses for vigtigt. I realiaundervisningen har man udover orientering om samfundets opbygning erkendt nødvendigheden i også at undervise i fag som dansk jura og dansk økonomi. I mange år herskede den opfattelse, at man kun havde behov for kendskaber til international ret. Den skulle helst formidles efter amerikansk forbillede og undervisningen naturligvis finde sted på engelsk. Udviklingen inden for de seneste år har dog vist at behovet egentlig er et andet. Ganske vist vinder international ret og EU-ret stadig stigende indflydelse på de nationale retssystemer. EU’s retsystem og de internationale love har bestemt stor betydning for handels- og erhvervsforhold med international berøring. Men i dagligdagens sprog og den daglige bevidsthed lever stadig de danske betegnelser og betydninger. Det danske sprog har trods tilbøjeligheden (endnu) ikke optaget alle nye betegnelser fra engelsk og international ret. Derfor er det lige så nødvendigt at undervise i målsprogets retssystem på målsproget som i international og EU-ret.
Retssystemet som eksempel på national kultur
Da danskundervisningen må tage sit udgangspunkt i dagligdagens sprog er det nødvendigt at formidle kendskab til retssystemet. Med kendskab til retssystemet menes selvfølgelig ikke kendskab til paragrafferne i alle enkeltheder, men et vist overblik over danske forhold. Også for sprog- og kulturstuderende er det nødvendigt at kende til det danske retssystem. Fremfor at koncentrere undervisningen om internationale love kan det være påkrævet at formidle viden om den nationale ret. Ikke kun til brug for oversættelser er det vigtigt at kende systemet for bedre at kunne forstå dagliglivets betingelser i det almindelige danske samfund. For i vore dage betragtes retten som en forgrening af kulturhistorien med samme selvstændige berettigelse som den. Kendskabet til det moderne danske samfund er derfor en del af det moderne danske sprog.
Metoden – kontrastiv og sammenlignende
Undervisningen foregår ud fra en metode, der bygger på en kontrastiv sammenligning af systemerne. Dansk ret præsenteres på dansk og sammenlignes med det fremmede system, som de studerende delvist kender fra deres eget land. Ved at udnytte genkendelseseffekten opnås de bedste resultater. Målet er ikke at undervise i jura for juraens egen skyld, men at undervise i jura set fra en sproglig synsvinkel. Altså som en del af dagligdagens realia.
Realia er også jura
Indenfor realiaundervisningen er samfundsfag et af de centrale emner. Kendskab til samfundets opbygning er en vigtig del af sproget. Retssystemet opdeles traditionelt i en række emner efter opdelingen i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Denne opdeling, der baserer på Montesquieu‘s afhandling: L‘esprit des lois, ( bog XI, kapitel 6 ) fra 1749, anses i dag for et centralt element i moderne demokratier. I det følgende koncentreres fremstillingen om et eksempel, nemlig det danske domstolsystems opbygning og funktion.
De fire retssystemer
Efter lovenes position i retsordningen kan man inddele retsordningerne i fire forskellige retssystemer eller retskulturer, der indenfor juraen også kaldes for retskredse. Information om de nationale retssystemer opbygning er værdifuld for de studerende, der kan drage paralleller til strukturer indenfor kulturen og sprogvidenskaben.
Det romanske eller latinske retssystem er opbygget efter en omfattende skriftlig kodificering, der tager sit udgangspunkt i abstrakte regler baseret på lokale lovregler i kombination med romerretten. Typisk eksempel og forbilllede for mange love i denne retskultur er det franske lovsystem. Baserende på Code Napoleon fra 1804 indeholder dette retssystem een central lovbog, der forventedes anvendt på alle tilfælde. Af andre nationer, der ligeledes har opbygget deres lovsystem efter det romanske, kan nævnes Italien, Spanien og Portugal. Dog har hver enkelt af disse lande deres egen centrale lovbog.
Common eller case law systemet kender principielt ikke love, men opbygger retssystemet efter nationale afgørelser eller domme. Det engelske lovsystem var oprindeligt ikke kodificeret, men beroede på nationale enkeltafgørelser, der blev anset for centrale. Lande, hvor det findes, er: United Kingdom og USA. Lovene var ikke skriftlige. Et kendetegn for lovenes betydning var, at de få love ikke blev nedskrevet, men overgivet fra generation til generation. Det største arbejde for en engelsk og amerikansk jurisk består derfor i at finde en (domstols)afgørelse i en ældre sag, der kan bruges på den sag, han har liggende foran sig.
Det germanske eller tyske retssystem ligner det romanske retssystem, fordi det er baseret på centrale lovsystemer. Den germanske retskreds er dog forskellig fra det romanske system, idet den bygger på en national regulering af retlige problemer. Bürgerliches Gesetzbuch, eller BGB, er den centrale lov i det tyske lovsystem. BGB afløste fra den 1.1. 1900 omtrent 160 lokale tyske love. Metodisk set overtog lovgiverne meget af systematikken fra romerretten. Der er altså tale om en retsordning, der ikke har den romanske retsordning til forbillede, men lægger nationale løsninger til grund.
Det nordiske retssystem baserer på ret, der som hovedregel ikke er kodificeret og ikke er afgjort ved dom. Derimod består lovene i retssætninger, der baserer på nationale kilder. Man kunne betegne det for et konsensprincip – altså for baserende på et princip om en vis enighed om tingene, der ikke nødvendigvis afgøres eller bekræftes af en domstol. Afgørelserne baseres altså principielt ikke på en forud-kodificet lov eller på afgørelser af ældre eksempler i form af domme, men på abstrakt formulerede nationale lovmæssigheder, som anerkendes som værende centrale. Lovsætningerne har en central betydning indenfor det nordiske lovsystem. Den nordiske retsordning baserer på disse centrale retssætninger. Navnlig i løbet af det 19. århundrede overtog det nordiske retssystem – især indenfor metoden og begreberne - adskillige elementer fra det germanske retssystem. Derfor anerkender enkelte udenlandske forskerer ikke det nordiske retssystem som et selvstændigt retssystem. Dog berettiger systemforskellene også idag stadig til den antagelse, at der er tale om et selvstændigt retssystem.
Retssystemet indenfor EU
Med etableringen af den Europæiske Union er der kommet skred i udviklingen af de moderne love. EU‘s lovregler baserer hovedsageligt på den romanske og den germanske retstradition. Retssproget er i det væsentlige fransk eller fransk inspireret engelsk. Da EU-retten i stadig stigende grad dominerer den nationale lovgivning, forekommer der adskillige lån fra den dominerende EU-ret i de nationale retsordninger. Derfor forandres opdelingen i de fire retsystemer i stadig voksende grad.
Det danske domstolssystem
Et væsentligt aspekt af dansk retskultur er domstolenes betegnelser og deres arbejdsområder. Det danske domstolssystem er opbygget efter det princip, at almene og almindelige domstole hovedsageligt tager sig af sager indenfor civil- og strafferetten, men dog også af forvaltnings- og skattesager. Domstolssystemerne og det nordiske nævnssystem er for udlændingene grund til megen undren.
Byretten tager sig af almene juridiske afgørelser. I Danmark danner de 82 byretter den underste instans i systemet. Byrettens afgørelse kan principielt ankes til Landsretten eller til Højesteret i København. De studerende forventes her vide, at Vestre Landsret har sæde i Viborg og østre Landsret i København.
Boligretten er ligeledes en domstol, som de studerendes skal kende til. Det gennemgåes i undervisningen, at det er en afdeling ved enhver dansk byret med en juridisk dommer og to lægdommere. Fordi denne domstol tager sig af retsforhold imellem lejer og udlejer, kan den forventes at være af særlig interesse for de studerende.
Specialdomstolene
Et antal specialdomstole tager sig af specielle sager. Derfor behandles disse sager ikke ved byretten. Som et eksempel kan nævnes Sø- og Handelsretten, der uafhængigt af sagens størrelse (tvistighedens værdi) tager sig af sager, der drejer sig om handelsret eller søret.
Arbejdsretten findes der i Danmark kun een af. Den tager sig ikke - som navnet kunne forlede een til at tro – af forhold indenfor arbejdsretten imellem ansatte og deres arbejdsgivere, men af sager imellem arbejdsmarkedets partnere, der angår overenskomsterne. Derfor er det en specialdomstol i Danmark. På grund af navneligheden med den tyske Arbeitsgericht forledes tyske studerende ofte til at mene, at denne domstol tager sig af retlige forhold for alle arbejdsforhold. For Arbeitsgericht er en specialdomstol for arbejdsretlige forhold og er oprettet i alle større tyske byer.
Nævnenes opgave i Danmark - Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden
Det danske nævnsysstem, er som sagt grund til megen undren. Her behandles de vigtigste nævns betydning i det moderne Danmark. Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden blev indført i 1974. Disse institutioner tager sig af forbrugerklager, d.v.s. "almindelige" menneskers klager over genstande, de har købt eller ydelser, de har fået udført. En afgørelse over en forbrugerklage afgøres dermed af en instans, der ligger udenfor det egentlige domstolssystem. Efter det danske system drejer det sig om juridiske institutioner med domstolslignende karakter, hvis afgørelser har virkning som en domstolsafgørelse. Efter mange fremmede retssystemer, som efter f.eks. det tyske, er det utænkeligt, at afgørelser fra en forbrugerdomstol kunne være en del af et retssystem. Efter intentionen blev institutionerne indført i Danmark, for at give forbrugerne mulighed for en stabil retsafgørelse på en billig og hurtig måde.
Afgørelser fra Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden kan ankes. Det kan afgøres ved en almindelig domstol om nævnene har uret i en afgørelse. For så vidt er det muligt at få efterprøvet nævnenes afgørelser af en dommer. Men da begge institutioner benytter sig af juridisk procedure, er det vanskeligt ved en domstol at komme til et andet resultat i en klage ( eller anke ) over et af nævnenes afgørelser. Især hvad angår bevisførelsen for mangler ved en ting er nemlig de samme synspunkter og argumenter afgørende for nævnenes sagsbehandling som for en domstol. Proceduren for en domstol ville i dette punkt ofte bare blive gentaget – men til en højere pris for borgeren. Det er også en af de væsentlige årsager til at det danske nævnssystem er alment anerkendt.
Primærlitteratur
Galberg Jacobsen, Henrik og Peder Skyum-Nielsen: Dansk Sprog: En grundbog, 1998 København,Sekundærlitteratur til fordybelse
Andersen, Paul Krüger: Dansk Privatret, 1997 København10,Ordbøger og opslagsværker
Creifelds: Rechtswörterbuch, (aktuel udgave),| [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |