|
[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |
 | Lars Eriksen |
Abstract:
Når danskundervisningen er kommet op over begynderbøgernes stadie kan det være svært at finde egnet materiale til undervisningen i dansk. Det kan anbefales, at bruge autentiske prosatekster fra forskellige brugstekstgenrer som eksempelmateriale. Gennem brug af autentiske tekster, der udvælges ud fra brugersynspunkter, kan underviseren formidle et aktuelt indtryk af det danske sprog og af det danske samfundsliv. Der gives til slut et overblik over ikke-tekstbaserede sproghandlinger med udgangspunkt i dagligdagssituationer og i modene medier som internet og radio.
Manuskriptet blev afsluttet ultimo oktober 1999.
Danskundervisningen for tysksprogede har tradition. Den første danskbog specielt beregnet for tysksprogede var fynboen Peder von Havens lærebog: Anfangs-Gründe der dänischen Sprache, oder compendieuse Grammatica, aus welcher ein Teutscher die dänische Sprache vor sich selbst gründlich erlernen kann. Bogen udkom i året 1744 på tysk i Odense [ Ottensee ] hos forlæggeren „e. Jansen". Lærebogen indeholder ingen læsestykker eller grammatiske henvisninger og har snarere karakter af en slags opslagsbog eller en ordbog. Bogen må dog have vakt relativ stor interesse blandt det tysksprogede publikum, for allerede 7 år efter udkom anden udgave ligeledes i Odense. Ifølge datidige kilder skal der tillige have været udgivet en udgave i Hamborg, hvad der dog i dag ikke kan dokumenteres.
Det tyske sprogs position i Danmark
Denne udgivelse var bemærkelsesværdig. På daværende tidspunkt var det tyske sprog dominerende kontaktsprog i det verdslige liv i Norden. Kontaktsproget nationerne imellem havde middelalderen igennem været nedertysk eller i stigende grad tysk. Latinsk og græsk indtog positionen som det lærde sprog, der blev brugt i kirken og på universitetet. Tysk var internationalt kontaktsprog for handel, videnskab og for omgangen ved hoffet. Dengang blev der udgivet adskillige håndbøger og ordbøger for danskere og undervisning – også på universitetet i København – fandt i stadig stigende grad sted på tysk. Man kunne karakterisere den datidige kontakt imellem sprogene for dengang hovedsageligt at gå fra dansk til tysk. Danskerne interessede sig dengang for de tyske idiomer (nedertysk eller højtysk), imens kun få tyskere havde behov for at beherske dansk.
Sammenligner man det tyske sprogs stilling med vore dages sprogsituation, kan der drages adskillige paraleller til det engelske sprog, der siden 1945 har indtaget en stadig mere dominerende position i Danmark.
Dog var sprogkontakten af en anden karakter end i vore dage. Almuen havde ikke behov for at beherske fremmedsprog. Og først da „Anordningen for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark" i 1814 om oprettelsen af tvungen skolegang fra det 7. til det 14. år gjorde det muligt at elementær læsning og skrivning blev folkeeje. Moderne tiders fritidssamfund var ukendt. Man tjente til føden og ikke til fritiden. Fremmedsprog havde kun købmand eller boglærde behov for.
Aktuelle lærebøger for tysksprogede
Udgangspositionen for mange danske universitetslærere og lektorer i det tysksprogede område i dag er mangel på egnet undervisningsmateriale og lærebøger. Adskillige moderne lærebøger for udlændinge er beregnet til danskundervisningen for tysksprogede. Men når man efter et eller to semestres undervisning har afsluttet disse curricula, står man som dansklærer på universiteterne ofte på bar bund, fordi man til fortsætterundervisningen ikke kan finde en egnet lærebog. Den overvejende del af begynderværkerne i dansk er beregnet til aftenskoleundervisning og derfor kun med modifikationer egnet til undervisning på universitetsniveau. De moderne (og dyre) lærebogssystemer, der er konciperet til undervisningen af flere sproggrupper, er ikke velegnede til universitetsundervisning af tysksprogede, fordi der ikke tages specifikt hensyn til de tysktalendes stærke progression og den grammatiske baserede undervisning, som tysksprogede studerende er vant til fra skolen.
I denne situation griber universitetslærere ofte et til dansk skønlitterært værk som undervisningsmateriale. Danskundervisningen foregår derefter hyppigt som en gennemgang af værket efter de regler og metoder, som læreren selv har lært indenfor litteraturvidenskaben. – For det meste ender danskundervisningen dog med at blive realiseret som et referat af teksten evt. suppleret med en rudimentær karakteristik af personerne på dansk. Ofte er de studerende dog ikke synderligt interesseret i litteratur, fordi de ønsker at lære det danske sprog at kende eller fordi deres interesser går i retning af danske samfundsforhold.
Når lærebogsstadiet er overvundet eller, når lærebøger ikke længere er tilstrækkelige
Som nævnt er de aktuelle lærebøger for tysksprogede primært beregnet til aftenskoleundervisning og har en progression, der svarer til omtrent to semestre på aftenskolen. I en undervisning, der finder sted på universitetet, kan undervisningen gå hurtigere frem og i regelen er bøgernes læst til ende i løbet af det andet semester. Her er mangelen på en egentlig lære- eller opslagsbog til undervisningen for de viderekommende studerende ret følbar.
På grund af denne mangel kan man kompensere ved at undervise i tekster, der i tematisk og sværhedsmæssig henseende er tilpasset de studerendes niveau og interesser.
Udvalget af tekster
Udvalget af tekster til en gruppe, der er kommet igennem lærebøgerne og ikke har behov for at læse litterærere værker bestemmes derfor af den pågældende studieordning og af de studerendes interesser.
Det hævdes i denne sammenhang ofte, at medlemsbladet for fdb-medlemmer, Samvirke, indeholder fremragende undervisningsmateriale, fordi:
„Bladet Samvirke indeholder artikler om væsentlige kultur- og samfundsforhold, forbrugernyheder, kulturtilbud og meget mere."
(kilde: www.fdb.dk den 14.10.1999)
Positivt ved teksterne i Samvirke som materiale til undervisning i dansk for udlændinge er den sproglige kvalitet. Der er foretaget en grundig korrekturlæsning og sproget er velformuleret og korrekt. Det er ikke altid tilfældet med avisartikler.
Dog egner teksterne sig på grund af sproglige forhold og den tematiske behandling ikke altid til undervisning af unge ikke-modersmålssprogede. Teksterne behandler ofte almenmenneskelige emner, der betragtet fra en dansk lænestol nok kan være interessante, men set fra andre kulturer ikke forekommer typisk danske. Teksterne kan p.g.a. indholdsmæssig „dybde" sjældent gennemgåes på een undervisningsenhed. Tillige kommer at udvalget skal tilpasses unge studerendes horisont og perspektiv – det kan være svært at gøre danske forbrugeremner interessante nok for unge tysksprogede studerende, der bor og lever i Tyskland. Desuden kan Samvirkes essaylignende stil til tider være for svær for ikke-modersmålstalende.
Ofte er de fremmedsprogede studerende meget motiveret for at læse om typisk danske emner, d.v.s. tekster, der indeholder informationer om Danmark og om danske forhold. Og til det formål egner følgende tekster dårligt: „Pressens brug og behandling af forsker-rapporter", „Fra familie til fabrik og støj (om få amerikanske farmeres oprør mod fødevareindustrien)", „Pladsmangel i daginstitutioner skader børn (om danske zapperbørn)" eller „Når vi bli’r gamle: Grænsen går ved 100 år" (alle eksempler fra det aktuelle Samvirke).
Autentiske tekster
Ved at bruge autentiske tekster udvalgt efter de studerendes interesser kan man opnå at holde de studerendes interesse fangen. Desuden kan brugen af aktuelle tekster fra f.eks. dagblade demonstrere udviklingen i det moderne danske talesprog som f.eks. de nyeste orddannelser som „en papfar", „hjemmeside" eller „børnefamilie". – Derved muliggøres en kontakt med sproget, der ikke kan erstattes af ordbogsopslag. Tekstudvalget bør heller ikke limiteres af kriterier som „lødigt dansk". Der er ingen didaktisk grund til at gå af vejen for den ligefremme sproggenre i frokostaviserne - de læses dagligt af flere danskere end mangt et litteraturtidsskrift:
„Sunderland vil have Super-Mario FODBOLD: Englænderne klar til at betale 11 millioner for temperamentsfulde Mario Basler.
Den danske målmand i Sunderland, Thomas Sørensen, kan få en klassespiller som ny klubkammerat i Premier League-klubben. Manager Peter Reid vil nemlig have fat i tyske Mario Basler.
(fra Ekstrabladet 2.11.1999)
Gennem bekendtskabet med tekster fra frokostbladene kan lejligheden benyttes til at komme ind på det danske avismarked. Emne for undervisningen er brugsteksternes forskellige genrer og stilarter. Når udvalget af undervisningsmaterialer orienteres efter autentiske tekster, er der mulighed for at demonstrere flere danske stilniveauer, og dermed vække de studerendes interesse for dagligsproget.
En anden væsentlig med-årsag til at udvælge autentiske tekster er også optræning af de studerende til at læse selv. Tekster, som den modersmålstalende læser, er heller ikke udvalgt og sorteret, men udvælges efter andre aspekter såsom layout eller personlig interesse.
Brugstekster - Hvilke tekster egner sig til danskundervisning ?
Prosatekster kan på sjælden aktuel vis demonstrere det danske sprogs mangfoldighed. En høj lix i en brugstekst kan ikke være grund til at afvise en tekst som egnet til brug i undervisningen. I lighed med den moderne tekstlingvistiks udvidede tekstbegreb omfatter tekstbegrebet ikke kun den skriftlige tekst, men også ikke-skriftlige medier eller beretninger om „situationer".
Om skriftlige og ikke-skriftlige medier
Tekstudvalget træffes blandt tekster fra mange medier:
Udvalget af brugstekster:
De skriftlige medier:
De ikke-skriftlige medier:
Med erfaring i kommenteringsopgaverne fra det danske gymnasium vil mange dansklærere intuitivt udvælge en avisleder eller en kronik til fremmedsprogsundervisningen. Men under arbejdet med denne teksttype i undervisningen for udlændinge opdager de, at disse tekstgenrer nok er for lange til at gennemgå med udlændinge. Selve sprogarbejdet med kronikkens forholdsvist svære teksttype tager for lang tid til at nå frem til pointen. Tekstgenren kan derfor også bestå af artikler og essays. Særdeles egnede til at demonstrere danskernes dagligliv er rundspørger, statistikker og grafer. Denne informative teksttype er velegnet til at formidle kendskaber om dagens Danmark.
Om ikke-tekstbaseret sprogproduktion
Også ikke-tekst kan anvendes i fremmedsprogsundervisningen. Handlinger, der består i selv at producere tekst, kan bruges som øvelse, der varieres efter sprogligt progressionstrin.
Her kan stilles opgaver i at beskrive situationer i dagligdagen. For eksempel kan de studerende „rapportere" om situationer i den nærmere dagligdag i byen, et kvarters bebyggelse eller erhvervsliv. Emnet kan hedde „institutionens historie og dagligdag" og her kan der foretages interviews med personer på institutionen (f.eks. pedellen, en bibliotekar) eller i kvarteret (f.eks. de lokale næringsdrivende). Den lokale avis kan bruges som materiale til arbejdet eller det lokale bibliotek eller lokalarkiv kan bidrage til informationssøgning. Også kan en vare- eller prissammenligning f.eks. imellem supermarkedet og en døgnkiosk være et glimrende supplement, der kan live undervisningen lidt op. Et emne for mere avancerede studerende kan være undersøgelse af gadenavnene i et bestemt kvarter. De studerende skal så med bibliotekets og måske lokalarkivets assistance selv finde historien bag navnene.
Det siger sig selv, at den bedste sprogindlæringseffekt opnåes, når opdagelserne skal skrives ned og præsenteres i form af en rapport i undervisningen. Hjælp til udviklingen af sådanne emner kan ud over de nævnte steder ofte fåes fra turistforeninger, handelsstandsforeninger, lokale erhvervsdrivende eller andre interesserede.
Til tider har de nævnte kredse behov for sprogligt redaktionsarbejde af informationsmateriale på fremmedsprog og her kan de studerende arbejde med både målsproget og med deres modersmål på en anden og mere vedkommende måde. Fremstillingen af autentisk materiale kan bruges som særligt motívationsfremme.
Omgangen med teksterne
Undervisning, der baseres på autentiske tekster, kan ikke udelukkende koncentrere sig om undervisning i sprog- eller litteratur. Derimod giver autentiske tekster en fremragende basis for undervisning i aktuelle samfunds- og sprogforhold. Teksterne skal vælges, så de lægger op til en diskussion af relevante emner for de studerende.
Udvalget af teksterne – tekster fra internet
For danskundervisning, der foregår i Danmark, er det kun lærerens fantasi og initiativ, der sætter en grænse for udvalget af de autentiske tekster. For danskundervisningen der foregår udenfor Danmark kan det være sværere at få adgang til egnede autentiske tekster. Som dansk lektor i Sydtyskland eller i USA har man ikke daglig adgang til danske tekster og det kan være vanskeligt at holde kontakten med sproget og kulturen vedlige.
Her er internettet en fremragende og aktuel informationskilde. Samtlige store danske aviser har netversioner, der aktualiseres dagligt. Ifølge en statistik over brugen af de danske internetaviser havde alle danske internetaviser i uge 9 1999 over 500.000 besøg (sml. www.fakdis.dk fra 10.10.1999). Det svarer omtrent til det dobbelte læsertal for en landsdækkende dansk søndagsavis. Foreningen af Kommmercielle Danske Internet Sites indeholder på www.fakdis.dk/rapport/home.aspen aktuel måling af besøget på danske hjemmesider. Udover statistikken er der en aktuel linkliste over adskillige seriøse danske hjemmesider, som man kan klikke videre på.
Andre kilder for danskundervisningen kan være by- eller firmapræsentationer på nettet. Her søger man simpelthen på navnet på byen eller firmaet som man er interesseret i. F.eks findes der på adresserne www.koebenhavn.dk, www.aarhus.dk eller www.soenderborg.dk adskilligt materiale og links, der kan anvendes som underholdende og aktuelt undervisningsmateriale. På mange danske firmahomepages f.eks. www.lego.dk, , www.carlsberg.dk, www.tuborg.dk eller www.bonbon.dk findes der tekster, der egner sig til brug som undervisningsmateriale.
Eller danske institutioner informerer om danske forhold – på almindeligt brugerdansk. Her kan anbefales informative websteder som f. eks. www.folketinget.dk, www.retsinfo.dk, www.danmark.dk eller >www.dr.dk der bl. a. byder på infomationer om Folketinget og om danske love. Samtlige danske museer og institutioner indenfor kulturlivet, der rangerer under kulturministeriet, kan ses med link til deres aktuelle hjemmeside på adressen www.kulturnet.dk.
På www.dr.dk/nav/Tv.htm og www.tv-2.dk kan man orientere sig om det aktuelle fjernsynsprogram med kommentarer. Som en særlig god mulighed for aktuel kontakt med Danmark kan nævnes radiolytning af Danmarks Radio over internet via www.dr.dk. Før måtte man som dansklektor i udlandet afvente sneglepostens gang med en radiokassette for at få et egnet radiolydklip uden for megen støj, men idag kan man bringe aktuelle lydindslag i undervisningen – verden over.
Litteratur:
Eriksen, Lars (1992): Dansk for tyskere. Intersprogsproblemer i forbindelse med tyskeres indlæring af dansk, in: Danske Studier, 1992 København, S. 92-120,| [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |