[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]

Lars Eriksen Adjunkt, cand. phil. i dansk et cand. jur. ( tysk ) Syddansk Universitet - Sønderborg Institut for Erhvervssproglig Informatik og Kommunikation Grundtvigs allé 150 6400 Sønderborg E-mail: le@sitkom.sdu.dk

De tre tysksprogede grupper
Om danskundervisning for tysksprogede

De tre tysksprogede målgrupper

Indenfor fremmedsprogsundervisningen i dansk iagttages, at tysksprogede lærer dansk hurtigere end grupper med andre modersmål. Sammenlignet med progressionen for andre grupper af danskstuderende kommer tysksprogede hurtigere til et acceptabelt dansk sprog. Sikkert hjælper de mange sproglige ligheder og kulturelle fællestræk sprogindlæringen hurtigere på gled. Dertil kommer at de sproglige indlæringsproblemer erfaringsmæssigt ligger på et højere niveau og ofte på et senere tidspunkt i indlæringen end for grupper med andre modersmål.
Men danskundervisning for tyskere kan dog ikke karakteriseres for at være undervisning af en sprogligt set homogen gruppe. De tyske studerendes sproglige forudsætninger gør at danskundervisningen af tysksprogede i virkeligheden er undervisning af tre forskellige målgrupper. Indlæringsforløbet er forskelligt for hver gruppe og undervisningen må derfor differentieres. Problematikken kan ikke begrænses til kun at omfatte grænselandet.
I det følgende beskrives de forskellige tysktalende gruppers særlige sproglige kendetegn, deres forudsætninger for at lære dansk og de konsekvenser, der er nødvendige for danskundervisningen.

Terminologien: tyskere - tysksprogede

Tysksprogede fra østrig, Svejts eller fra andre store områder, hvor tysk tales som modersmål, f.eks. Sydtirol i Italien, eller Elsass-Lothringen i Frankrig, kan ikke betegnes som „tyskere". Efter deres egen selvforståelse benytter de ikke denne betegnelse. Derfor undgår jeg i dette bidrag termen dansk for tyskere og foreslår at benytte betegnelsen dansk for tysksprogede.

Motivet – hvorfor lærer tysksprogede dog dansk ?

Før behandlingen af det egentlige emne for dette bidrag er det nødvendigt at vurdere de tysksprogede studerendes motivation for at lære dansk. Tysksprogede er i regelen højt motiverede for at lære dansk. Motiverne for at lære et sprog, der kun tales af 5,1 mio. mennesker i Nordeuropa er for det meste af privat karakter. Dog er motivationen i de senere år i stigende grad tillige præget af arbejdsmæssige aspekter. Stadig flere har fået øjnene op for betydningen af at beherske et tredie eller et fjerde fremmedsprog. For tysksprogede er kundskaber i dansk en nærliggende mulighed for den, der planlægger en karriere indenfor EU. Derudover giver beherskelsen af dansk i tiltagende grad bedre jobmuligheder i grænselandet – også på den tyske side.

Forskellige grupper af tysktalende – præsentation af en model

Tysksprogede, der lærer dansk, kan inddeles i tre grupper. Udgangspunktet for denne inddeling er de tysksprogedes forhold til dansk. Opdelingen tager sit udgangspunkt i en opdeling af de tysksprogede studerende efter geografiske områder. Ved anvendelse af denne analysemodel til bestemmelse af en enkelt sprogstuderendes kendskaber bør der foretages en individuel kategorisering baseret på iagttagelse og analyse af individuelle sprogfærdigheder. Denne model er baseret på iagttagelser af kollektive kendetegn og derfor generaliserende. De individuelle forudsætninger for danskindlæring kan imidlertid være af meget forskellig karakter på grund af den enkelte studerendes personlige motivation og sprogfærdigheder. Denne model er derfor tænkt som et fingerpeg for den videre beskæftigelse med emnet dansk for tysksprogede.

Inddeling af de tysktalendes kendskab til dansk:

I løbet af danskindlæringen demonstrerer de tre grupper af tysksprogede forskellige sproglige strukturer. Erfaringen viser f.eks. at progressionen gør det nødvendigt at skelne imellem tre forskellige grupper. På grund af forskellige forudsætninger er danskundervisningen i realiteten tredelt: i dansk som et fremmedsprog ( = ukendt sprog), undervisning i dansk som et bekendt sprog (bekendtsprogundervisning) og undervisning i dansk som fremmedsprog. Dog kan der tit i løbet af et undervisningsforløb individuelt iagttages store sproglige fremskridt, der nødvendiggør en anden klassificering.

Fremmedsprogs- og andetsprogsundervisning

Modellen er baseret på en en begrebsdannelse af Mogens Jansen (Jansen 1975), der i halvfjerdserne foretog en undersøgelse af danskundervisningen i Island. Udgangssituationen for danskundervisning i Skandinavien er forskellig fra danskundervisningen af tysksprogede. Men ideen bag denne inddeling efter de studerendes motivation og kendskaber til målsproget er anvendelig, idet der eksisterer adskillige systematiske ligheder med danskundervisningen for tysksprogede.
Selvfølgelig har forskningen i dansk som fremmedsprog siden Jansens undersøgelser opnået nye resultater. Blandt andet er opdelingen af danskundervisningen i hovedområderne dansk som fremmedsprog og andetsprogsundervisning videreudviklet. Alligevel kan det forekomme relevant at benytte en anden inddeling, der muliggør en finere differentiering og ikke kun tillader en opdeling i fremmed- eller andetsprogsundervisning.
Med danskundervisningen i Tyskland som eksempel jeg har videreudviklet denne model ( Eriksen 1992, s. 93 f ). Indenfor danskunderviningen af tysksprogede er det nødvendigt at tage hensyn til den reale position dansk har i det tyske sprogområde. På dette område er det ikke nødvendigt at overtage spændende teoridannelser med eksempler fra fjerntliggende sprog. Dansk og tysk er så tæt beslægtede sprog og kulturer, at der gør sig særlige forhold gældende, som kun ufuldstændigt kan beskrives med teoremer fra andre sammenhænge.

Dansk som nabosprog

Undervisningen i dansk som nabosprog, også efter traditionel inddeling kaldet dansk andetsprogsundervisning, foregår overfor den tosprogede gruppe af studerende. Da denne gruppe består af personer med forskellige sproglige forudsætninger, bør denne gruppe igen deles. Her kan kendskabet til dansk være opnået som familiesprog eller skolesprog. Dansk kan enten have været familiesproget, fordi en af forældrene – oftest moderen – har talt dansk med børnene i tysksprogede omgivelser eller det har været skolesproget for den pågældende.
Dertil kommer at det nedertyske idiom har adskillige sproglige ligheder og fællestræk med dansk. Adskillige ord og vendinger i det tyske sprog i disse områder vidner om idiomets aktive stilling i dagligsproget. Det nedertyske, også kaldet plattyske, idiom indtager regionalsproglig status i det nordtyske område d.v.s. i en linie omtrent fra Bremen i vest til den polske grænse i øst. Det forhold kan mange studerende fra de nordtyske områder trække på, når de lærer dansk.
Adskillige studerende har erhvervet gode danskkundskaber ved skolegang i de danske mindretalsskoler i Slesvig-Holsten. Denne sidste gruppe behersker i regelen sydslesvigdansk, den variant af dansk, der benyttes indenfor det danske mindretal syd for den dansk-tyske grænse.
Men også adskillige studenter udenfor det danske mindretalsskolevæsen, har i de slesvig-holstenske gymnasier opnået et respektabelt sprogniveau. I det nordligste tyske forbundsland kan dansk i skolen tilvælges helt op til studentereksamensniveau.

Dansk som bekendt sprog

For en stor gruppe af tysksprogede har det danske sprog status som et bekendt sprog. På grund af geografien har adskillige, især i det nordlige Tyskland, hyppig og nogle endda daglig kontakt med dansk. Kontakten kan være af privat eller forretningsmæssig karakter. Mange opfrisker kendskaberne eller holder dem vedlige på aftenskolekurser. En stor del interesserede opnår ad denne vej ret anselige praktiske kundskaber i dansk.
Hos mange tysksprogede opstår interessen for at lære dansk igennem ferieophold. Unge tyskere har tit været på ferie i Danmark med deres forældre hele barndommen og ungdommen igennem. Denne gruppe, der fra barnsben har været i kontakt med dansk sprog og kultur, opnår hurtigt acceptable danskkundskaber. Danskindlæringen går relativt nemt for denne gruppe, der i forvejen har haft en vis kontakt til dansk. Derudover kan - som ovenfor omtalt – adskillige i denne gruppe trække på elementer i den nedertyske dialekt, der er udbredt idiom i de nordtyske områder.
Andre igen har en stor privat interesse i det danske sprog, fordi de har bekendte eller slægtninge i Danmark.
Atter andre har hyppige forretningsforbindelse til Danmark. Denne gruppes behov for at lære dansk er dog ikke primært af erhvervsmæssig karakter, idet forretningskontakten mest foregår på tysk. Her står igen de private interesser i forgrunden.
Meget få er motiveret af litterære eller sprogvidenskabelige interesser. Her har danske forfattere som H.C. Andersen eller Søren Kierkegaard betydet meget for motivationen. Fra den moderne danske forfattergeneration har navnlig forfattere som Villy Sørensen, Karen Blixen eller Peter Høeg fremmet eller ofte sågar skabt interessen for at lære det danske sprog nærmere et kende.

Dansk som fremmedsprog i det tysksprogede område

For de fleste tysksprogede er dansk dog et fremmedsprog, der først indlæres igennem undervisningen. Selvom sproget er ukendt, når undervisningen starter, er motivationen dog oftest højest hos denne gruppe.
For denne gruppe på det såkaldte nul-sprogs-niveau er danskundervisningen særlig intensiv, idet danskkendskaberne faktisk begynder med første time.
På grund af den ringe kontakt med dansk kan denne gruppes kendskab til dansk karakteres som værende minimale. Sprogindlæringen for denne gruppe foregår overvejende igennem danskundervisningen.

Gruppeinddelingens konsekvenser for fremmedsprogsdidaktikken

Dansk som nabosprog

Danskundervisningen af denne gruppe studerende kan sætte ind på et højere niveau. Sproget beherskes frit og denne gruppe er i stand til producere fejlfrit dansk både mundtligt og skriftligt.
Dog kan undervisningen af sydslesvigere ikke sammenlignes med modersmålsundervisningen i stærkt dialektalt prægede områder i Danmark som f. eks. Nordjylland, Sønderjylland eller Bornholm. Undervisningen af sydslesvigere må sætte ind på andre områder.
På flere felter kan undervisningen af denne gruppe sidestilles med undervisningen af tysksprogede, der er opvokset tosproget udenfor det danske sprogområde. Danskundervisningen kan i disse tilfælde sjældent bygge på et fuldstændigt sprogsystem på målsproget. Det medbragte sprogsystem er ikke identisk med det tilsvarende danske. Navnlig tre forhold præger det medbragte sprog. Det kan enten være domineret af systematisk ubalance (grammatikken beherskes ufuldstændigt), af danske dialektale træk (fra den danske forældredel) eller af tyske interferenser. Sprogets brugsmønstre kan ofte tillige udvise skævvridning. De pågældende kan sagtens etablere og vedligeholde en samtale på dansk om ting fra det nære, det daglige. Eller også bærer det danske sprog karakter af kun at have været sproget i skoletimen. Det danske sprog er altså overvejende blevet brugt i bestemte sfærer og kompetencen rækker ofte ikke ud over disse grænser.
På grund af forkendskaber er denne gruppe dog nem at undervise, da de grundlæggende kendskaber kan udvides.
Fordi denne gruppes tilegnelse af dansk hidtil har fundet sted udenfor det danske sprogområde består de sproglige deficit oftest indenfor de mere overordnede elementer i sproget. Heraf kan nævnes de idiomatiske og fraseologiske områder. For denne gruppe er det ikke så fornødent at etablere kendskabet til de basale grammatiske kendskaber. Dog er det nødvendigt at systematisere kendskaberne. Danskundervisningen må satse på at udbygge færdighederne.
Dertil kommer dog at kendskabet til moderne danske samfundsforhold ikke er så udpræget. Vigtige data fra dansk historie kendes, men der må sættes ind på aktuelle danske områder såsom danske institutioners betydning og aktuelle kulturbegivenheder. Pensumet for denne gruppe kan derfor f. eks. udvælges blandt emner som Grundlovens og Folketingets betydning eller de aktuelle danske pressemediers struktur. Mange fra denne gruppe er ikke i stand til at indordne de danske avisers eller partiers politiske ståsted. Ej heller kan de gøre rede for betydningen af centrale danske samfundselementer som f.eks den vitale samfundsbetydning som danske fagforeninger har.

Dansk som bekendt sprog

Undervisningen af de tysksprogede, for hvem dansk er et bekendt sprog, må tage udgangspunkt i partielt gode sprogkendskaber. Ofte kan en fra denne gruppe læse en dansk avis, men behersker ikke den fri tale. Eller andre kender adskillige moderne danske slangudtryk, men er ikke i stand til at udtrykke sig i vendinger fra standardsproget.
Typisk har repræsentanter fra denne gruppe gennemgået danskundervisning på aftenskoleniveau, men det er først en systematisk danskundervisning, der formår at bringe deres danskkendskaber op på et acceptabelt niveau. I Tyskland findes utallige aftenskoler, hvor der underviser i dansk. Dog har dansk universitetsundervisning en anden målsætning og kræver andre metoder end dansk aftenskoleundervisning. Hvor der ofte er et vist overfladisk kendskab til danske grammatiske regler til stede, der dog typisk ikke er systematiseret.
Universitetsundervisning i dansk for tysksprogede sætter ind på et højere niveau end aftenskolerne. Det er muligt at anvende et grammatisk begrebsapparat på et højere niveau, fordi de studerende fra skolegangen accepterer en grammatisk forklaring af sproglige problemer.

Desuden er progressionen for denne gruppe meget stejl.

Dansk som fremmedsprog
For den gruppe af studerende, der aldrig før danskundervisningen på universitet har været i nævneværdig kontakt med dansk, viser der sig en helt anden situation. Der findes adskillige eksempler på, at studerende fra det sydlige Tyskland, der startede på studiet uden at beherske et eneste dansk ord, et år efter har været i stand til at gennemføre en skriflig eksamen på dansk. Undervisningen af denne gruppe er anderledes end undervisningen af de førstnævnte grupper.
For denne målgruppe kan undervisningen foregå under benyttelsen af et grammatisk begrebsapparat og under henvisning til sproglige fænomener i andre fremmedsprog, som de studerende har kendskab til. Fordi de fleste studerende har haft engelsk som fremmedsprog i skolen kan f.eks. under indlæringen af det såkaldte bløde danske d [ ð ] henvises til „the"-lyden i engelsk og til det spanske interdentalske d.
Denne gruppes progession i løbet af undervisningen er stejlest.

Principper for den universitære danskundervisning

Undervisningen finder fra begyndelsen sted på målsproget dansk. Undervisningen lægger op til at eksemplicificere og til at forklare på målsproget frem for at oversætte. For at stimulere produktionen på fremmedsproget stilles der endnu ikke oversættelsesopgaver, der først på et senere tidspunkt optræder i undervisningsforløbet.
Forklaring af grammatiske forhold er en del af undervisningen. Forklaringen går ud fra sprogvidenskabelige standpunkter og ikke fra induktive metoder (altså få sætte-ind-øvelser med tilsigtet selvopdagelseseffekt). Forklaringen af grammatik tager udgangspunkt i modersmålets struktur (tysk) og forklarer grammatiske regler på målsproget.
Under undervisningen deles grupperne ikke, men undervises sammen for at opnå og udnytte positive synergetiske effekter grupperne imellem. Dog er det nødvendigt for grupperne der har dansk som fremmedsprog og bekendt sprog at deltage i et længerevarende dansk intensivkursus før studiet begynder. Grupperne blandes så vidt muligt og der stilles ofte opgaver, der løses som gruppearbejde. Grupperne etableres principielt frit og efter de studerendes eget ønske, dog tilsigtes det at grupper består af repræsentanter fra alle tre grupper.

Litteratur:

[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]