![]() |
[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |
![]() |
Pernille Rosberg Frederiksen |
|
Vi har gennem de sidste tre år lavet forsøgsundervisning for at tilpasse den procesorienterede skriveundervisning til voksne andetsprogselever og har i løbet af den tid erfaret, at metoden er et ideelt redskab til tilegnelse af skriftlig kommunikativ kompetence.
Procesorienteret skriveundervisning kritiseres nu og da for udelukkende at have fokus på processen, og mange har den opfattelse, at det lingvistiske niveau (grammatik, ordforråd og ortografi) spiller en mindre rolle end de andre niveauer i kompetencemodellen (se f.eks. Færch et al. 1984). Dette er en myte, som vi gerne vil aflive her. Procesorienteret skriveundervisning hædrer også det endelige produkt, og lingvistisk kompetence anses også her for at være en integreret del af kommunikativ kompetence - uden den, ingen tekst.
Et af kendetegnene ved procesorienteret skriveundervisning er, at eleven arbejder i skrivesituationer, der ligner den virkelige verdens. Han bevidstgøres om at enhver tekst har et formål og en modtager - og skriver aldrig en tekst uden at have sat sig mål for begge. Dette gør ifølge vore erfaringer, at eleverne får lettere ved at gennemskue, hvad de skal bruge arbejdet med deres tekster til - heriblandt hvilken funktion grammatik har - hvorfor også den skal være i orden i en god og velfungerende tekst.
Den skriftlige kompetence er utrolig omfattende. Det er jf. kommunikativ kompetencebegrebet (Færch et al. 1984) mange niveauer, der skal fungere i samspil, før kommunikationen lykkes. Men vi kan ikke undervise i det hele på én gang. Vi må paradoksalt nok splitte en kompetence, som kun fungerer optimalt i sin helhed, op i flere enheder. Eleven har sjældent kognitive ressourcer til at forstå og praktisere f.eks. en grammatisk regel første gang den introduceres. Han skal have tid til at øve sig og bearbejde den nye viden. Han fumler sig frem i starten, men bliver efterhånden mere sikker og får hen ad vejen ressourcer til at tage fat på noget nyt, når noget er tilegnet. Derfor sætter vi fokus på én ting ad gangen i vores skriveklasser. Det vil i praksis sige, at vi kun beskæftiger os med et element af skriftsproget ad gangen. Har størstedelen af eleverne for eksempel problemer med adjektiver, fokuserer vi på dem på forskellige måder i forskellige tekster og opgaver i et stykke tid. Vi finder læsetekster fyldt med adjektiver, som eleverne kan analysere for regler og for funktioner. De får små beskrivende eller narrative opgavetyper, som kræver, at de bruger adjektiver. Vi opfordrer dem til især at fokusere på adjektiverne i deres egne tekster, når de editerer (retter grammatik). De skifter andres adjektiver ud med egne adjektiver for at iagttage, hvordan teksten skifter udtryk. De får diktater med adjektiver, bliver bedt om at samle på smukke, grimme, søde, sure adjektiver og skrive tekster med dem, de bliver opfordret til at lægge mærke til adjektiver omkring sig, når de hører eller bruger sproget etc. Se følgende opgaveeksempler:
Opgave 1
Opgave 2 - "Med Dan Turéll i byen"
Efter en snak om Dan Turéll udleveres
Dan Turélls digt: "Sidste gang gennem byen"
- adjektiverne er fjernet:
Opgave 3
Den følgende undervisningsgang
udleveres Dan Turélls digt "Sidste gang gennem byen"
med háns adjektiver. Digtet, som er udgivet
på pladen "Pas på pengene", spilles. Dan
Turéll læser her digtet højt. Eleverne lytter og bliver
i første omgang bedt om at fokusere på
indholdet. Digtets indhold diskuteres. Båndet spilles
igen og eleverne skal nu have fokus på
adjektiverne (strege dem under). De gennemgås ét for ét
- eleverne forklarer, hvilket ord det enkelte
adjektiv beskriver, og hvorfor det er bøjet som det er:
Opgave 4
I resten af opgaven fokuseres der på
ordforrådstilegnelse. Eleverne skal selv lave en tekst,
som indeholder Dan Turélls adjektiver. De får
herved mulighed for at gøre adjektiverne til en
aktiv del af deres sprog, og de får mulighed for
at afprøve og danne hypoteser:
Lige præcis det element af skriftsproget, der fokuseres på, berøres og praktiseres altså på mange måder. Der skal jo være plads til, at eleverne får dannet og afprøvet nogle hypoteser om lige det område, vi har fokus på, og de skal have optimale muligheder for at tilegne sig det, inden vi går videre til noget nyt.
Når vi er færdige med at fokusere på et element af skriftsproget, er vi sådan set ikke færdige alligevel. Der vil som bekendt altid være nogle ting, som ikke er helt tilegnet, og der vil være nogle ting, som er tilegnet, men som vil forsvinde, hvis de ikke stadig praktiseres. Derfor bygger vi hele tiden ovenpå det gamle. Projektørlyset er rettet mod det nye, men eleven er nu blevet opmærksom på, at også det element af sproget er vigtigt, hvis hans tekst skal fungere. Der skal tages hensyn til det, hver gang han skriver en tekst.
Færch et al.: Learner Language and Language Learning. Gyldendals Sprogbibliotek. 1984.
|   | [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |