[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]


Afprøvet af Karl Kortits Andersen

Politikens Hvad kan jeg blive

Kbh., Politiken, 1996-

1 cd-rom

Systernkrav: PC: Minimum 486 33 DX2 (Pentium anbefales); 8 MB ram (16 MB ram anbefales); MS-Windows version 3.x eller Windows 95; 256 farver; 16bit Iydkort. Anvendelse: Må anvendes til udlån og brug på stedet.

Pris april 1997: kr. 224,--

Cd-rom udgaven af "Hvad kan jeg blive 96/97" rummer oplysninger om mere end 750 uddannelser.

Potitiken har gjort oplysningerne fra bogen af samme titel markant bedre anvendelige, idet svar kan findes ud fra søgninger med forskellige indgangsvinkler. Computeren og denne cd-rom sætter brugeren i stand til at finde det rette job ud fra de kriterier, brugeren ønsker opfyldt og således i forvejen har indtastet inden søgningen finder sted.

Der er kun få og bestemt enkle betjeningsfunktioner. Programmet er informativt og nemt at anvende. Informationerne (større skrifttyper kunne have været anvendt) om de forskellige jobs er anvendelige og dækker bl. a. oplysninger om adgangskrav, arbejdsområder, 1ønforhold og i et vist omfang fremtidsmuligheder for mere end 750 uddannelser.

Denne cd-rom fortjener at blive anvendt på skoler, gymnasier og øvrige uddannelsesinstitutioner eller på steder, hvor mennesker skal have lejlighed til selv at kunne orientere sig om erhvervsvalg og uddannelseskrav i øvrigt, fx også i forbindelse med omskoling, samt på bibliotekerne.

Det er en god kvalitet, at programmet kan søge uddannelsesområder ud fra brugerens egne vægtede interesser.

Udgiver anbefaler, at programmet afvikles på pentium maskiner med 16 MB ram. Denne anbefaling bør næppe siddes overhørig, idet programmet selv på sådanne maskiner i enkelte funktioner virker lidt langsomt.

Det skal bemærkes, at man ikke uden videre kan udprinte de informationer, der er søgt frem. Det er en mangel, som bør rettes, men på trods af dette skal der ikke herske tvivl om, at denne cd-rom bør være tilgængelig som en del af standard informationsmaterialerne, hvor mennesker selv skal kunne indhente information om job og uddannelse.

 


  [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]