[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]

Hvor dansk...!
3 danske familier

Mads Bo-Kristensen

Forfattere: Esther Heller og Dorte Nielsen
Producent: Heller Film
Forlag: G.E.C. Gads Forlag
År: 1998
Materialet: 1 CD-ROM med videoklip og øvelser
3 arbejdshæfter à 40 sider
      En familie på landet
      En familie i forstaden
      En familie i byen
24 ark billed- og ordkort
1 video på 17 minutter 

Hvem henvender materialet sig til?

Materialets primære målgruppe er indvandrere og flygtninge, som er analfabeter, men som har gennemgået en grundlæggende alfabetisering på ca. 6-12 måneder. Materialet kan også bruges til undervisning af kursister, som er blevet alfabetiseret på et sprog med et andet alfabet eller kursister, som har en kortere skolebaggrund. Herudover kan materialet anvendes i begyndelsen af sprogcentrenes spor 3.

Den pædagogiske idé

Materialet er tænkt som et stave- og skrivekursus i dansk. Det bygger på ordbilledmetoden. Ordene præsenteres i meningsfulde sætninger i forbindelse med billeder og videooptagelser. De enkelte ord gentages mange gange i forskellige sammenhænge og øves i forskellige øvelsestyper på CD-ROM og i arbejdshæftet.
Materialet er ligeledes en indføring i vigtige sider af danske samfunds- og kulturforhold.

3 danske familier

Materialet fortæller om livet i 3 danske familier: En familie i byen, en familie i forstaden og en familie på landet. De enkelte situationer i familierne er valgt ud fra, at de er nemme at forstå og tale om og samtidigt viser sider af dansk familieliv, som er ukendt for mange indvandrere.

CD-ROM'en

CD-ROM'en indeholder videoklip og tekster til livet i de tre familier. I videoklippene fortælles om livet i familierne, samtidig med at den tilhørende tekst vises på skærmen.

Der er følgende øvelsestyper:

  1. Lyt til en sætning (illustreret med still-billede)
  2. Afkrydsningsøvelser
       Rigtig-forkert sætninger
      Vælg den rigtige sætning ud af 3 mulige
      (illustreret med still-billede)
  3. Sætningsbygning
  4. Skriv svar på spørgsmål
  5. Skriv sætninger efter lyd (illustreret med still-billede)
  6. Verber
      Klik på verberne i en tekst
      Skriv sætninger med verber
  7. Skriv om still-billeder fra filmen
  8. Skriv en stil (teksteditor)

De 3 arbejdshæfter

Arbejdshæfterne indeholder:
  1. Teksten (fra videoklippene)
  2. Skriv sætninger til billede
  3. Rigtig-forkert sætninger
  4. Skriv sætninger med verber
  5. Skriv svar på spørgsmål
  6. Parlørside (f.eks. en opskrift, en ordliste, en statistik og andre oplysninger om emnet)

Billed- og ordkort

Der er 24 ark med billed- og ordkort til de enkelte afsnit. Det er meningen, at man på klassen kan tale om filmenes historier ud fra kortene. Man laver sætninger ud fra billeder og ordkort.

Video

Til materialet hører en 17 minutter lang video, der indeholder de samme klip som CD-ROM'en og kan anvendes i klassen på tidspunkter, hvor man ikke har adgang til computere.

  [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]