[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]

I projektet gennemgås et forsøg med ekstraordinær vejledningsindsats over for flygtninge / indvandrere på VUC, som er afviklet på VUC Aalborg i kursusåret 1998 / 99. Forsøget skulle belyse, om man herigennem kunne medvirke til at øge disse kursisters udbytte af undervisningen samt formindske frafaldet. Baggrund / valg af indhold / konkret afvikling og effekt af for- søget opridses. Desuden vurderes mulighederne for anvendelse af erfaringer herfra fremover.

Jeg har for kursusåret 98/99 fået bevilget forsøgsmidler fra Nordjyllands Amt til et projekt vedrørende en ekstraordinær vejledningsindsats over for flygtninge / indvandrere på AVU-hold, hvor koncentrationen af fremmedsprogede er særlig stor.

I min opgave vil jeg redegøre for baggrunden for ansøgningen samt skitsere de forskellige faser i den ekstraordinære vejledningsindsats og mine overvejelser over, hvorfor jeg valgte netop den form. Jeg vil desuden sammendrage erfaringer, jeg har fra forløbets afvikling indtil nu, og vurdere effekten af forsøget.

Afslutningsvis vil jeg overveje, hvilke muligheder der kan være, for at de indhøstede erfaringer vil kunne anvendes fremover - i Vejledningen / på VUC generelt.

Vi oplever i disse år, at procentdelen af flygtninge / indvandrere på AVU-holdene vokser. Denne tendens vil uden tvivl blive mere markant i de kommende år, hvis man tænker på, at gruppen af voksne danskere, der er gået ud af 7.klasse efterhånden forsvinder. Der vil naturligvis stadigvæk være mange, der har brug for at få forbedret og opfrisket deres folkeskolefag, men vi må nok se i øjnene, at der vil komme et fald i kursister af danskere , mens der vil være et stigende antal nydanskere, der vil have behov for opkvalificering af deres kundskaber for at komme ind på Arbejdsmarkedet. Enten folk, der først er kommet til Danmark som voksne, eller unge, der ikke har fået tilstrækkeligt udbytte af deres Folkeskoleundervisning. Vi bør derfor være meget opmærksomme på denne kursistgruppe (benævnt herfra med betegnelsen "nydanskere") og tæt følge, hvordan de klarer sig på VUC, så vi evt. kan forbedre vores tilbud og indrette det efter denne gruppes særlige behov.

Denne kursistgruppe har interesseret mig igennem længere tid, idet jeg dels har undervist i faget dansk som andetsprog i en årrække, og dels som vejleder har "Flygtninge /indvandrere" som særligt ansvarsområde. Det almindelig indtryk blandt lærere og vejledere er, at der er mange flere nydanskere end danske kursister, der falder fra. Hvis det forholder sig sådan , er det naturligvis, et problem, der bør tages fat på ; ikke mindst set i lyset af, at procenten af nydanskere som ovenfor nævnt nok vil øges i de kommende år.

For at få et indtryk af, om der var større frafald blandt de nydanske kursister foretog jeg før sommerferien 1998 et check af samtlige AVU-hold via computeren, for at danne mig et indtryk af problemets størrelse. Det forekom omfattende! Det gav et billede af hold, hvor ca. halvdelen af de udmeldte var udlændinge (op til 10), selvom de repræsenterede en meget mindre brøkdel af det samlede kursisttal. Man kunne desuden finde enkelte hold, hvor op til 100 % af nydanskerne var udmeldt (f.eks 10 i alt).Andre hvor frafaldet var 80%. (Det skal bemærkes, at for at begrænse undersøgelsen valgte jeg udelukkende at se på frafaldet på hold i andre fag end dansk. Danskundervisningen af nydanskere på VUC mener jeg er et område, der skal ses på isoleret.)

Jeg vil kraftigt understrege, at mit lille frafaldscheck af holdene for kursusåret 97/98 var totalt uvidenskabelig og rummer mange usikkerhedsmomenter, idet jeg fx ikke har registreret, om de udmeldte kursister overhovedet har startet. Men den sagde dog noget om, at der er et problem, som der kunne være brug for at tage fat på. I stedet for at gå i gang med en frafaldsundersøgelse af nydanske kursister i forhold til danske kursisters, hvor jeg på forhånd syntes at kunne gætte mig til resultatet, havde jeg lyst til at gå ind at se, om man kunne forebygge et sådant frafald, samt udbygge kendskabet til, hvorfor de faldt fra. Det var baggrunden for min ansøgning om forsøgsmidler til en ekstraordinær vejledningsindsats over for et antal af vore nydanske kursister.

Formålet med projektet skulle være :

At øge de nydanske kursisters udbytte af undervisningen / formindske frafaldet gennem en ekstraordinær vejledningsindsats.

Jeg valgte at lægge den største indsats først i forløbet ud fra tanken, at hvis kursisterne først var kommet godt i gang, ville de "bide" sig fast på holdene og ikke være ligeså tilbøjelige til at holde op, hvis evt. problemer opstod. Desuden fandt jeg det væsentligt, at kursisterne fra starten fik en god kontakt til mig som vejleder, så de ville finde det naturligt at henvende sig til mig.

Vejledningsindsatsen skulle falde i følgende faser :

1. Samtale med hver enkelt inden kursusstart

2. Besked til lærerne om ønske om tæt samarbejde

3. "Midtvejsevaluering" med hver enkelt omkring 1. oktober

4. Herefter: vejledningssamtale efter behov ( på kursistens / lærerens eller vejlederens initiativ)

Målet for samtalen var at give kursisterne en god start på VUC :

- At de overhovedet mødte op den første dag og ikke holdt sig væk p.gr.a. usikkerhed omkring forskellige forhold.

- At forhindre at de opgav efter kort tid p.gr.a. manglende kendskab til, hvordan undervisningen forløb på VUC .

- At styrke deres motivation ved at tale med dem om deres mål, og hvordan de kunne få det bedste udbytte af undervisningen.

- At undgå unødigt fravær

- At skabe en tæt kontakt mellem kursist om vejleder, så kursisten ville anvende vejledningen noget mere i løbet af kursusåret.

Indholdet for samtalerne var således :

- afklaring af spørgsmål / foretagelse af ændringer

- informationer af praktisk art

- fokus på de anderledes undervisningsformer (jvf. ElseLindbergs undersøgelse : "Danskundervisning er mindst to slags..." samt Jytte Isaksens artikel "To undervisningskulturer" i artikelsamlingen : "Fælles mål",UVM 1998, der begge understreger nydanskeres vanskeligheder med at skulle omstille sig til helt andre undervisningsformer )

- at gøre kursisten afklaret omkring sammenhængen mellem mål / arbejdsindsats/ udbytte - herunder ansvar for egen læring

- at tale med kursisten om betydningen af stabilt fremmøde - herunder informere om den regel, vi har på VUC Aalborg, at man skal melde afbud til én fra holdet, hvis man ikke kan komme.

Desuden underrette kursisten om, at jeg ville bede deres lærere informere mig, hvis de ikke meldte afbud.

Information til lærerne om, hvilke elever på deres hold, der var med i projektet omkring den ekstraordinære vejledning med opfordring til at følge dem tættere end ellers og give besked til vejledningen hurtigt. Bl.a give besked samme dag, som en kursist var fraværende uden afbud.

Vi har på VUC Aalborg en fast regel om, at hvis en kursist ikke kan komme til undervisningen, skal han/hun ringe afbud til én fra holdet, således at læreren får en besked om fraværet. Hvis en kursist har fravær 2 gange i træk uden afbud, skal læreren kontakte Studievejledningen. Hypotesen bag denne regel er, at man knap så let bliver hjemme, hvis man skal melde afbud, så da vi netop oplever, at de nydanske kursister sjældent melder afbud, var det noget meget vigtigt at vænne kursisterne til, hvis man skulle forbedre deres fremmøde.

Regelen fik så den ekstra stramning i dette projekt, at læreren skulle give Vejlederen besked allerede første dag uden afbud. Vejlederens hurtige kontakt til kursisten ville forhåbentlig kunne have en positiv effekt på kursistens fremmøde ved at give kursisten oplevelsen af, at det virkelig betyder noget, om de kommer eller ej.

Jeg har sat "midtvejsevaluering" i anførselstegn, da det jo er en noget tidlig evaluering. Grunden til det tidlige tidspunkt, er at man efter min mening bedre kan bruge evalueringen positivt, når den sker så tidligt. Er der noget , der ikke fungerer, er der jo meget større chancer for at kunne rette op på det. Inden samtalen var lærerne blevet bedt om at udfylde et evalueringsskema, hvor de skulle svare på deres indtryk af fagligt niveau/ arbejdsindsats på klassen og hjemme / fremmøde / social kontakt/ øvrigt .Dette dannede grundlag for samtalen, hvor indholdet er følgende:

- Punkterne fra første samtale tages op igen med kursisten, og vi taler om, om der er noget, der er gået anderledes end forventet også sammenholdt med lærerens iagttagelser

- Nye punkter tages op omkring : strukturering af forberedelse / faglige vanskeligheder/ reaktion på arbejdsformer /social kontakt

I forhold til vejledningen af vores øvrige kursister på VUC er der ikke heri noget anderledes. Alle kan henvende sig i Vejledningen, hvis de har brug for vejledning af forskellig art, og vejledningssamtaler kan for alle vore kursisters vedkommende ske på lærerens eller vejlederens initiativ. For denne gruppes vedkommende er hypotesen bare, at kursisterne vil benytte sig mere af muligheden, fordi de kender vejlederen bedre. Samtidig mener jeg, at mange af dem har mere brug for Vejledningen, både hvad angår praktiske spørgsmål, tanker omkring fremtidsmuligheder, usikkerhed om niveau ,emner af mere personlig karakter etc., fordi alt er mere nyt for dem, og de ikke har den samme hjælp som danskere i deres netværk.

Vejledningssamtaler på vejlederens initiativ vil kunne komme som opfølgning på aftaler, man har truffet ved evalueringssamtalen.

Først i august måned checkede jeg via computeren samtlige AVU-hold, for at finde frem til hvilke hold, jeg skulle udvælge til projektet. Målet var, at finde hold, hvor der var specielt mange nydanskere, da det ville være nemmest for projektets praktiske gennemførelse, at antallet af hold og lærere knyttet til projektet, var begrænset. Vores tidligere erfaringer pegede desuden på, at netop på hold med en stor procentdel af nydanskere, var der større problemer bl.a. med frafald.

Valget faldt på 5 hold med følgende antal nydanskere:

- matematik trin 1 : 7 —> ( 25 %)

- matematik trin 2 : 5 —> ( 28 %)

- engelsk trin 1 m. basis : 8 —> ( 38 %)

- engelsk trin 1 : 8 —> ( 29 %)

- engelsk trin 1 aften : 10–> ( 38% )

Det var naturligvis et problem at finde de nydanske kursister på holdene via deres navne, idet der kunne være nogle ,der blev fejlsorteret. Det viste sig dog, at jeg havde været heldig stort set at ramme rigtigt, og i dette projekt, hvor tanken var at følge kursister på hold med særlig mange nydanskere, kunne det ikke gøres anderledes. Man måtte man jo vente med at finde de nydanske kursister til holdene var etableret. Hvis udvælgelsen af kursister til samtalerne var uafhængig af hvilke hold, man gik på, ville en anden metode være bedre. Man kunne da allerede ved tilmeldingen give kursister, som kunne have behov for en særlig tæt kontakt med studievejledningen, en kode, så vi direkte kunne finde frem til dem ved evt. udsendelse af breve til særlig samtale.

Alle nydanske kursister på de udvalgte hold fik et brev ca 1 ½ uge før kursusstart,hvor jeg inviterede dem til en samtale med mig. Udformningen af brevet kostede en del overvejelser ( se bilag).Dels var det meget vigtigt at fremstille det som et godt tilbud, som de ville have lyst til at tage imod.Dels skulle jeg jo kraftigt overveje formuleringer og længde på brevet, så jeg kunne regne med, at det blev læst og forstået.

Resultatet af henvendelsen var meget positiv. Ca halvdelen af dem, der havde fået et brev, henvendte sig selv for at bestille en tid for en samtale, og den anden halvdel, som jeg kontaktede pr. telefon, havde forskellige årsager til ikke at have henvendt sig. Bl.a havde nogle været ude at rejse, og da de kun havde fået ca en uge, fra de modtog brevet, til samtalerne skulle foregå, var det selvfølgelig en ulempe ved henvendelsen. Andre havde forgæves forsøgt at ringe til Studievejledningen, hvor telefonledningerne netop i de dage var rødglødenede.Endelig var der en del, som skulle udmeldes, fordi de havde fået optagelse på anden uddanelse. At de på denne måde blev opfanget før kursusstart var en sidegevinst ved projektet, idet vi ofte oplever, at kursister i den situation ikke bliver udmeldt, og derfor blokerer for optagelse af nye kursister fra venteliste i op til 1 ½ uge med de gener, det medfører. Alle, jeg ringede til, havde tydeligvis læst mit brev, og var positivt indstillede til at komme til en samtale.

Jeg udarbejdede et samtaleskema (se bilag 2), som skulle danne udgangspunkt for den indledende samtale; men samtalerne faldt naturligvis meget forskelligt ud, og vægten blev lagt yderst forskelligt. F.eks punktet om anderledes undervisningsformer, som helt kunne springes over i samtaler med folk fra lande, hvor undervisningsformen minder mere om vores, mens det havde stor betydning i samtaler med kursister, som kom fra helt andre kulturer, og kun havde været her i kort tid. Trods forskellig anvendelse af skemaet, fandt jeg det dog meget væsentlig at have et fast udgangspunkt for samtalen, samt at notere ned fra samtalen, dels for selv at kunne huske kursisterne fra hinanden, dels for ved en senere lejlighed sammen med kursisten at kunne vende tilbage til, hvad vi havde talt om. Dertil skulle også tjene kursistens underskrift, så det tenderede en form for kontrakt, der blev indgået.

Det viste sig, at mange kursister så samtalen som en kærkommen lejlighed til at få afklaret nogle spørgsmål af praktisk art, bla. skemaændringer. Det synes jeg var yderst positivt, idet de derved kunne starte på de hold , der passede dem bedst, i stedet for at skulle lave om efter nogle gange. Jeg har ikke noget belæg for det, men det synes som om netop de nydanske kursister foretager mange holdændringer i den første tid. Det er uheldigt, idet de let vil kunne risikere, at deres tilknytning til holdet bliver dårligere, når de på den måde først kommer ind på et hold efter nogle uger, hvor både social og faglig introduktion er overstået. For alle parter på VUC vil det være ønskeligt at minimere antallet af holdændringer i den første tid. Jeg fik gennem samtalerne med de nydanske kursister et billede af nogle af årsagerne til, hvorfor der måske er flere hos netop denne kursistgruppe :mange misforståelser, manglende overvejelser om mål/ eget niveau etc.

Af andre praktiske forhold, vi talte om, var f.eks sammen at se på brevet, de havde fået fra VUC ang. skema, lokaler etc. Det viste sig, at nogle havde svært ved blot at aflæse skoleskemaet, sådan at de havde misforstået mødetidspunktet. Andre havde ikke forstået oplysningen om, hvordan de kunne aflæse lokalenr, ( men det er nu et problem, mange danske kursister også har). For at gøre kursisterne trygge over for den første skoledag talte vi om, hvordan de fandt lokalet, da det var vigtigt at komme til tiden ikke mindst den første dag! Med nogle talte jeg om, om de havde fundet ud af bustider - parkeringsforhold etc. Desuden talte vi om praktiske forhold på VUC som opslagstavle, værksted etc.

De anderledes undervisningsformer kunne vi naturligvis kun berøre sporadisk, men jeg tror , at det har betydning, at have været inde på det. Jeg valgte at tage udgangspunkt i deres erfaringer med undervisning i Danmark, så vi kunne tale udfra deres opfattelse af, hvad "rigtig" undervisning er. Det viste sig dog, at de allerfleste berømmede de undervisningsformer, de havde oplevet i DK. Det var her oftest den mindre autoritære form, de havde lagt mærke til og fandt meget positiv. Mange havde oplevet gruppearbejde, og vi fik talt om, hvor vigtigt det var at komme "ud af busken", selv om de jo nok let kunne være lidt hæmmede i starten på VUC, hvor de sad i grupper med danskere.

Ansvar for egen læring kom vi ind på i forbindelse med snakken omkring sammenhængen mellem mål / arbejdsindsats / udbytte. Idéen var igen at ved at tage udgangspunkt i deres egne tidligere undervisningerfaringer i DK, kunne jeg undgå for megen pegefingerløften, og i stedet bringe dem selv til at formulere nogle sammenhænge og overvejelser omkring stærke og svage sider. Det sidste var dog vanskeligt, dels helt basalt, fordi det var svært at udtrykke på dansk, dels fordi mange slet ikke havde overvejet noget sådant før. Hvordan man arbejder med stoffet hjemme, tog vi også op, idet der er min erfaring, at mange voksne nydanskere ikke har været vant til lektielæsning i den form, vi kender det. Begrebet ansvar for egen læring er meget nyt for mange udlændinge, idet de fra deres hjemlande har været vant til helt at lægge ansvaret for udbyttet af undervisningen i lærernes hænder. Den frie undervisningform på VUC, hvor kursisterne forventes at tage initiativer og medansvar, kan derfor være meget vanskelig for nogle nydanskere at acceptere og få udbytte af. Igen kan vi naturligvis kun berøre punktet ganske kort i forbindelse med en sådan indledende samtale; det videre arbejde ligger ude hos lærerne på holdene eller på evt. kollektive vejledningsforløb i studieteknik.

I forlængelse af dette punkt faldt talen om betydningen af stabilt fremmøde. Den umiddelbare frihed, der kan ligge i, at man tilsyneladende bare kan blive væk, når man vil, er jo en frihed under ansvar. Vi talte generelt om, hvor vigtigt det var at komme hver gang, dels for at få det rette faglige udbytte af undervisningen, dels for også socialt at få en tilknytning til holdet. Betydningen af at møde til tiden blev også understreget, da vi ofte oplever, at nogle af vore nydanske kursister kan have en tendens til at komme dryssende et stykke tid inde i timen. Jeg fortalte bla., at det kunne være et dårligt signal at sende til medkursister og lærer. På spørgsmålet om de forventede at komme hver gang, svarede forventeligt nærmest alle, at det ville de selvfølgelig. Denne bekræftelse var god nok at have, hvis der siden skulle opstå problemer omkring fremmøde!

Samtalerne forløb i en fin stemning og i respekt for kursisterne. I den atmosfære kunne der godt tales om de lidt kildne emner angående forberedelse, fremmøde etc., uden at det fik karakter af, at der blev talt ned til dem. Der blev skabt en god kontakt til disse nydanske kursister og et tillidsforhold, som der kunne bygges videre på i løbet af kursusåret. For mig som vejleder betød det også meget, når jeg senere evt. skulle kontakte nogle af dem pr. telefon eller jeg blev kontaktet af lærerne, at jeg "kendte" kursisterne. Jeg havde haft samtale med i alt ca 30 forskellige kursister, der gik på de involverede hold - nogle på mere end ét af holdene.

Planen var at følge kursisterne meget tæt lige fra den første dag ,især hvad angik fremmøde. Til dette formål udarbejdede jeg nogle specielle (lyserøde) kontaktblade, som lærerne på disse hold skulle udfylde i forbindelse med fravær uden afbud eller andet. Det var praktisk med nogle specielle kontaktblade,- dels for lærerne, idet de var udformet, så de var hurtigere at udfylde, - dels for mig som vejleder, idet jeg straks kunne se, når det drejede sig om én af mine projektkursister.Systemet med indberetning hver gang, der var forsømmelse uden afbud, har selvfølgelig givet noget ekstraarbejde for de involverede lærere, men forhåbentlig vil det vise sig, at det lønner sig på langt sigt i form af kursisternes større stabilitet. Naturligvis blev reglen heller ikke holdt i alle tilfælde - ( nogle af lærerne var mere ihærdige end andre!) - men i de tilfælde, hvor jeg fik prompte besked , synes jeg, at det virkede godt. Jeg bestræbte mig på at reagere på kontaktbladene samme dag, som jeg fik dem, således at kursisten blev stoppet i evt. pjækkeri inden det blev så omfattende, at det kunne være svært at følge med. Det havde også en gunstig virkning på især nogle af de meget unge, at de på den måde oplevede, at der blev holdt grundigt øje med dem. Mit opfølgende arbejde bestod enten i at ringe eller skrive til dem og i flere tilfælde (hvor beskeden lå næste dag) hentede jeg dem ind til en samtale. Som vejleder skal man ved sådanne samtaler med fremmedsprogede gøre sig en del overvejelser : sproglige - kulturelle - samt hvordan dette påvirker vejlederrollen. Den frie struktur på et VUC kan virke som det rene slendrian for en person, der kommer fra et anderledes autoritært skolesystem. Det er derfor som nævnt vigtigt at informere om, at selv om det måske på overfladen kan virke løst, ligger der en masse forventninger og pligter bagved, fx forpligtelsen over for medkursister i et gruppearbejde. En del af indholdet af disse samtaler kunne således siges at være "ansvarslære" - ansvar for sig selv / medkursister/ VUC. Bl.a. finder jeg det meget vigtigt at påpege, hvilke krav institutionen VUC stiller til kursisterne.

Omkring 1. oktober blev lærerne bedt om at udfylde et evalueringsark, som dannede udgangspunkt for en samtale med samtlige involverede kursister i ugen op til efterårsferien. Her talte vi mere konkret end i den indledende samtale om fx - hvad de fandt svært,- hvordan de arbejdede med fagene, - om de havde fået kontakt til medkursisterne, og hvad de kunne gøre for det - problemer med at strukturere lektielæsning etc. I flere tilfælde talte vi om muligheden for at anvende vores Studieværksted, og jeg etablerede i et par tilfælde direkte kontakt til en værkstedslærer, så man var forberedt.

Noget af det vi havde talt om, gav jeg efter aftale med kursisterne videre til lærerne. Ved samme lejlighed fik vi lejlighed til at tale om, hvilke specielle pædagogiske overvejelser de gjorde sig i tilrettelæggelsen af undervisningen på hold med en så stor procentdel nydanskere. Det var fx overvejelser omkring emnevalg i matematik, hvor visse emner måtte udelades, fordi de forudsatte for megen almen viden om danske forhold. Vi diskuterede bl.a. også gruppeinddeling - skulle man bestræbe ligelig fordeling af nydanske og danske kursister i en gruppe? Eller skulle man lade de af de nydanske kursister, der tydeligvis helst selv ville sidde sammen, gøre det? I miniformat er sådan en diskussion jo i virkeligheden den samme, som på samfundsplan føres omkring ghettodannelse eller ej! Spredningen i faglig baggrund nævntes også som mere markant på visse af disse hold, hvilket jo er meget naturligt, da deres skolemæssige baggrund jo er noget mere forskellig end de danske kursisters. En enkelt havde forsøgt sig med opdeling i 2 niveaudifferentierede grupper i noget af undervisningstiden med en del selvstændigt arbejde til den bedste af grupperne. Dette havde nogle af kursisterne omtalt meget positivt ved evalueringssamtalerne.

Et modul er nu gennemført og antallet af de nydanske kursister på de involverede hold er holdt ganske stabilt. Selvfølgelig har der været nogle udmeldelser; nogle p.gr.a overflytning til andet niveau, andre p.gr.a at kursisten har fået arbejde eller begyndt på anden uddannelse. Som det fremgår, er det dog meget få udmeldelser, og ingen er sket blot fordi kursisten har mistet lysten eller energien.

- matematik trin 1 : 6

- matematik trin 2 : 1

- engelsk trin 1 m. basis: 4

- engelsk trin 1: 6

- engelsk trin 1 aften: 11

Procentdelen af nydanskere på holdene er også nogenlunde holdt. Kun i matematik trin 2 er frafaldet af nydanskere markant. Man kunne umiddelbart tro, at det bekræfter den erfaring, studievejledere og matematiklærere har, at det kan være meget svært for nydanskere at klare matematikundervisningen på trin 2 p.gr.a. de store sproglige krav. Netop på dette hold er det dog ikke forklaringen, idet der ligger nogle helt nøgterne årsager til udmeldelserne.

Så langt ser alt således vældig godt ud med hensyn til fastholdelse af de nydanske kursister på holdene. Når man imidlertid går ind og registrerer forsømmelsesprocenterne for det første halve år, er billedet knap så godt. Hvis man som udgangspunkt for et acceptabelt fremmøde tager 20% fravær af modulet, som er det højeste man må forsømme for at få et modulbevis, kan det konstateres, at der er mange af de nydanske kursister, der har en højere fraværsprocent. Kun 12 af de nu 28 nydanskere på de 5 hold holder sig under eller lige omkring 20%. I forhold til danske kursister på holdene er der en stor forskel. Ud af sammenlagt 70 danske kursister er der 47, der er under 20 % fravær. Det svarer til i procent, at ca 43% af de nydanske kursister har et tilfredsstillende fremmøde, mens det gælder for ca 67% af de danske kursister. Ovenikøbet gælder det for nydanske kursister på hold med den ekstraordinære vejledningsindsats; på øvrige hold er problemet nok endnu større, hvilket der kun kan gisnes om.

Umiddelbart virker den store forskel i fravær blandt nydanske og danske kursister alarmerende; men en del af forklaringen kan ligge i aldersfordelingen i de to grupper : De fleste nydanske kursister er helt unge samt forældre til mindreårige børn, og det er i denne kursistgruppe vi generelt - også hos danske kursister - har det største fravær. Desuden har det en stor betydning, at gruppen af kursister fra 40 år og opefter helt mangler blandt de nydanske kursister. Netop den gruppe udgør de meget stabile kursister på holdene, som er med til at trække fremmødeprocenten op hos de danske kursister.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at den ene del af målet for den ekstraordinære vejledningsindsats bliver opfyldt : at mindske frafaldet blandt de nydanske kursister. Den del er målbar og kan registreres umiddelbart. Den anden del : at forbedre udbyttet af undervisningen er det straks sværere at sige noget entydigt om, idet man jo af gode grunde ikke kan udtale sig om, hvordan udbyttet havde været, hvis man ikke havde givet den ekstraordinære vejledning. Men alene det, at kursisterne er blevet på holdene, er vel delvis en indikator for, at de oplever et tilfredsstillende udbytte.

Fraværet er dog for stort til, at man nøgternt vurderet vil kunne tro, at udbyttet er optimalt. . Noget fravær vil der altid være (egen sygdom, små børns sygdom, besøg hos sagsbehandlere, tolkehjælp til familiemedlemmer ved lægebesøg etc.). Meget af fraværet må imidlertid have andre årsager så som vanskeligheder med at tackle den tilsyneladende frihed samt manglende ihærdighed / motivation. Disse problemer har vi på samarbejdsmøder med Sprogskolen tit kunnet konstatere var fælles. Nydanskeres dårlige muligheder på det danske Arbejdsmarked har naturligvis en betydning for den manglende motivation, men det forhold vil forhåbentlig ændre sig i fremtiden, hvor der bliver mangel på unge. Nogle forhold har vi således på VUC ingen indflydelse på, men andet bør vi sætte ind over for - dels i vejledningen / dels ved andre tiltag.

Hvilke erfaringer fra projektet bør medtænkes i en indsats fremover, hvor nøgleordene bør være: mindre frafald / fravær - mere ansvar for egen læringssituation?

Optagelsessamtalen:

En af erfaringerne fra projektet er, at der af og til er opstået misforståelser mellem kursist og vejleder, som bl.a. har ført til fejlplaceringer. Det er klart, at det let kan forekomme p.gr.a. sproglige vanskeligheder, men en anden årsag kan være, at vi som vejledere kan komme til at forudsætte noget bekendt, som ikke er det af den nydanske kursist. Det er derfor vigtigt, at vi afsætter god tid til vejledningen af de nydanske kursister, idet der er mange forhold, man skal tage specielt højde for. Ligeledes ville det være ønskeligt, at samtalerne kunne foregå i rolige og trygge fysiske rammer; her er forholdene desværre i øjeblikket på VUC Aalborg noget urolige, idet vi har op til 5 optagelsessamtaler i et åbent kontormiljø!

Noget andet, jeg også mener , at projektet har vist,er, at vi nok skal melde endnu tydeligere ud over for nydanskerne, at man virkelig skal ville noget med sin tilmelding på VUC. Man må gøre dem klart, at det koster kræfter og en stor indsats at få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen,netop som fremmedsproget, fordi man har nogle sproglige odds imod sig.

Specielle indslusningssamtaler:

Det er mit indtryk, at de indledende samtaler, jeg havde med de nydanske kursister før kursusstart, havde stor betydning for nogle af kursisterne. Det er dog en meget ressourcekrævende opgave, og man skal overveje nøjere, om noget sådant overhovedet vil kunne praktiseres, hvis idéen skal anvendes mere generelt. Udvælgelsen af kursister, der skulle have et tilbud om indslusningssamtale, skulle også foregå på en anden måde. En måde kunne være, at Studievejlederne ved optagelsessamtaler før sommerferien vurderer, hvem der kunne have brug for en ekstra samtale lige inden kursusstart. Det kunne være nydanske kursister, der kommer på VUC for første gang eller har afbrudt tidligere forløb og/eller er uddannelsesfremmede.

Holddannelse:

Det ideelle - både for danske og nydanske kursister samt lærere - ville være, at der var et nogenlunde ligeligt antal nydanskere på holdene; men det kan selvfølgelig være vanskeligt at opnå. Man bør dog allerede i skemalægningen tage problemstillingen med i overvejelserne. I år havde fx alle de nydanske kursister kun et matematikhold, de kunne gå på, hvis de samtidig gik på dansk som andetsprog og engelsk.

Efter at holdetableringen har fundet sted, kan man på hold med stor procentdel af nydanskere (fx over 25%) videreføre erfaringerne fra projektet ang. udvidet samarbejde mellem lærere og studievejledning. Jeg tænker her bl.a. på ekstra opmærksomhed omkring udveksling af kontaktblade, så evt. fravær kan tages i opløbet, inden det fører til udmeldelse.En sådan aftale kunne begrænses til at strække sig indtil efterårsferien, idet hensigten er at få gode vaner. Min erfaring fra projektet i år er nemlig , at mønsteret efter de første par måneder ikke ændrer sig stort.

En mere radikal overvejelse i forbindelse med holddannelse kunne være at etablere rene ungdomsklasser, idet nogle af de problemer, vi møder hos de unge nydanskere ikke er meget forskellige fra dem, vi ser hos unge danskere. Det gælder manglende ansvar for egen situation, ustabilt fremmøde, manglende engagement etc. I sådanne klasser skulle man tage mere direkte fat på disse problemer, og for de unge nydanskere kunne der være den fordel, at de fik kontakt til danske unge. Spørgsmålet kan imidlertid være, om det er en VUC-opgave? Der skulle i hvert fald i skemaet være plads til andet end rene AVU-fag, og vi ville nok også have brug for, at der blev koblet socialpædagoger på et sådant projekt. Jeg tænker her på projekter som "Den gule flyver", som man har kunnet læse om i Politiken i en artikelserie uge 3 1999.

Sådanne overvejelser må vi kunne tage op i forbindelse med en planlagt pædagogisk dag med et fremtidsværksted omkring emnet "Kursistforudsætninger".

Generelt:

Projektet har været rettet mod de nydanske kursister på VUC og det har vist at der selvfølgelig er nogle problemstillinger, der er specielle for denne kursistgruppe, men mange er også generelle. Netop en indsats, hvor nøgleordene skulle være mindre frafald /fravær - større ansvar for egen læring, er én af dem. Før man går i gang med undervisningen er det noget helt centralt, at man erkender ansvaret for egen læringssituation samt overvejer, hvorfor man har meldt sig til undervisning / hvad man forventer af det / og hvordan man bedst vil kunne nå sine mål. En mulig form for en sådan introduktion til VUC kunne være et antal obligatoriske temadage før den almindelige kursusstart. Hvis vores kursister havde været igennem sådanne overvejelser, inden de startede på VUC, kunne man håbe på at mindre fravær / frafald naturligt blev en følge heraf, samt at udbyttet af undervisningen forbedredes.

Ved kursusårets slutning kan registreres følgende antal nydanskere på de involverede hold:

Dette er et meget positivt resultat, idet der ved sammenligning med kursisttallene fra januar (se side 8) kan konstateres at der ikke har været noget frafald på 4 af de 5 hold. Kun på engelskholdet om aftenen er der sket en kraftig forandring, idet tallet er faldet fra 11 til 5.

Forklaringen på det sidste er, at flere af kursisterne, der fremgik af dagbogsbladet i januar reelt var holdt op; der manglede blot en oprydning på holdet, som desværre ikke var sket . Da jeg i januar gjorde fraværsprocenterne op, henvendte jeg mig til alle kursister med mere end 20% fravær i 1. modul, og reaktionen på dette hold var en række udmeldelser. Disse skyldtes problemer med at kombinere familieliv / arbejde / undervisning 2 gange ugentligt om aftenen. Nogle havde fået arbejde om aftenen - en anden var tilmeldt undervisning 4 aftener om ugen, samtidig med at han gik på Teknisk Skole om dagen - en kvinde kunne ikke få sine børn passet. En enkelt blev udskrevet, fordi hun ikke kunne følge med; hun havde haft brug for et engelskhold med basis, som VUC desværre ikke tilbyder om aftenen.

Men tilbage til det positive resultat på de 4 øvrige hold: Alle nydanske kursister er blevet på holdene, hvilket bekræfter min teori om, at hvis kursisterne først er kommet godt i gang på holdene, gennemfører de. Fra ca. medio februar ophørte den tætte "mandsopdækning" af kursisterne; naturligvis stadigvæk med mulighed for at tage særlige problemer op. Enkelte kursister blev kaldt ind i januar p.gr.a. en del forsømmelser på A-modulet. De var blevet lidt for smarte til blot at melde afbud for hinanden. Vi fik igen talt om betydningen af stabilt fremmøde, deres mål med undervisningen etc og de fik sat "kniven på struben" i form af en besked om, at fremmødet skulle forbedres væsentligt, hvis de skulle beholde deres SU.

Det generelle fremmøde er nu bedret betydeligt idet 13 ud af 22 nydanskere nu har et fravær, der holder sig under eller lige omkring 20%. Hvis man sammenligner fraværet blandt nydanskere og danske kursister er resultatet følgende:

Det, jeg finder værd at bemærke, er, at den store forskel, der var på A-modulet mellem danske og nydanskeres fremmøde er elimineret. Der er ingen forskel på B-modulet!

Kære .........

Du skal snart starte undervisningen på VUC Aalborg i ....... på hold....... . I den forbindelse vil jeg som studievejleder gerne invitere dig til en samtale, hvor vi kan tale om dine og vores forventninger - tidligere undervisningserfaring i Danmark samt evt. fremtidsplaner.

VUC Aalborg har i år taget initiativ til at give ekstra timer til vejledning af alle flygtninge og udlændinge på udvalgte hold - inden kursusstarten og i løbet af kursusåret. Hold .... ., som du skal gå på, er et af disse hold.

Vi har i flere år kunnet konstatere, at der er mange flygtninge- indvandrere, der starter på VUC, men ikke gør undervisningen færdig. Det kan have mange årsager, som vi ikke kender godt nok; men jeg tror, at hvis vi får taget fat på evt. problemer hurtigt, vil mange frafald kunne undgås.

Forsøget med denne specielle vejledning har 2 formål : For det første vil vi gerne hjælpe deltagerne til at få et så godt udbytte af undervisningen på VUC som muligt. For det andet håber vi (lærere og studievejledere ) ved samarbejdet med jer at kunne blive klogere på hvilke vanskeligheder flygtninge - indvandrere evt. oplever ved at gå på VUC , så vi evt. i fremtiden kan gøre tingene anderledes.

For at få det rette udbytte af forsøget er det vigtigt, at så mange som muligt på de udvalgte hold vil deltage i den ekstra vejledning. Jeg håber derfor, at du vil tage imod denne invitation og ringe til Studievejledningen én af de nærmeste dage og aftale en tid for en samtale med mig.

Studievejledningens tlf.nr. er 98 131700, og vi har åbent mandag- onsdag :

kl. 8.00 - 18.00, torsdag : kl. 8.00 - 20.00. fredag: 8.00 - 15.00.

Du skal sige, at du har fået et brev fra mig, og at du gerne vil have en tid til en samtale med mig på en halv time enten torsdag d. 13. august imellem kl. 13.30 og 20.00 eller mandag d. 17. august eller tirsdag d. 18. august.

Jeg håber at høre fra dig og glæder mig til at træffe dig.

Venlig hilsen

Randi Weibrecht

Studievejleder

PS: Jeg har ud fra dit navn gættet på, at du er flygtning-indvandrer. Hvis dette ikke er tilfældet beklager jeg naturligvis min fejltagelse. Det ville dog hjælpe mig meget, hvis du giver Studievejledningen besked om fejlen, så jeg ikke yderligere skal henvende mig til dig.

Randi Weibrecht

Oktober 1999

[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences]