Eike Ketelsen
Lærereksamen 1959. Dansklærer i Slesvig-Holsten fra 1963.
Ekstern lektor for dansklærerstuderende (Studienleiterin) i fremmedsprogspædagogik ved IPTS-Seminar i Flensburg (Realskoleafdelingen) fra 1980.
Fagkonsulent for dansk i Slesvig-Holsten 1990-1999.
Dansk som fremmedsprog i Slesvig-Holsten
Slesvig-Holsten, det nordligste land i Den Tyske Forbundsrepublik og nabo til Danmark, er et af de få lande, hvor dansk undervises som fremmedsprog i skolen, dog ikke i samme omfang som f.eks. i Island.
Slesvig-Holsten har været knyttet til Danmark i flere århundreder indtil 1864. Den nuværende grænse blev fastlagt ved folkeafstemning i 1920. Siden den tid findes der et tysk og et dansk mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen.
I gamle dage blev der ud over tysk, plattysk og frisisk også talt dansk syd for den nuværende grænse, i dag bliver det danske sprog dog kun brugt indenfor det danske mindretal. I mindretalsskolerne er undervisningssproget dansk med modersmålstatus, men der findes et antal tyske skoler indenfor det offentlige skolevæsen, der tilbyder dansk som fremmedsprog.
På grund af den historiske udvikling med grænsekampe og sprogreskripter var der på tysk side i lang tid så godt som ingen interesse for at lære dansk. Først efter Anden Verdenskrig blev faget dansk taget op i læseplanen og blev undervist som fremmedsprog på de skoler, hvor der fandtes en lærer, der kunne undervise sproget - dog kun, hvis forældrene ønskede det.
Lærere kunne tage eksamen i dansk, selv om de på det tidspunkt ikke kunne få en læreruddannelse i faget dansk. Den startede først i 1973 på PH i Flensburg (Pädagogische Hochschule = lærerseminarium). Uddannelsen til gymnasielærer i dansk foregår på universitetet i Kiel.
Læreruddannelsen i Tyskland er todelt, og den anden mere praktiske uddannelsesfase er for alle dansklæreres vedkommende knyttet til grænseregionens IPTS-Seminar i Flensburg. (Institut für Praxis und Theorie der Schule = institution for uddannelse og videreuddannelse af lærere)
Skoler med dansk som fremmedsprog
I løbet af tresserne begyndte danskundervisningen at få fodfæste i de offentlige skoler, selv om der stadig var mange, der syntes, at det ikke var vigtigt at lære et „lille" sprog som dansk. De fleste dansklærere var meget engagerede, og efterhånden kom der flere skoler til, der kunne tilbyde dansk som fremmedsprog - fra 1970 også gymnasier.
For tiden findes der 10 gymnasier i Slesvig-Holsten (Gymnasium = 5. -13. klasse), der tilbyder dansk som 3. fremmedsprog enten fra 9. eller fra 11. klasse, mens 2. fremmedsprog er fransk eller latin fra 7. klasse, og engelsk er første fremmedsprog for alle.
Realskolen, der i det tyske skolesystem omfatter 5.-10. klasse, tilbyder dansk som 2. fremmedsprog fra 7. klasse alternativt til fransk (med et begynderkursus på to år og et fortsætterkursus på yderligere to år). Der er for tiden 36 realskoler, hvor eleverne kan vælge dansk som fremmedsprog, 26 af dem i den nordlige region af landet.
I hovedskolen (Hauptschule = 5. - 9. klasse) undervises der normalt kun engelsk som fremmedsprog, men i grænseregionen findes der ca. 10 hovedskoler, der som valgfag tilbyder dansk som 2. fremmedsprog.
I seneste tid er der også kommet grundskoler til (Grundschule = 1. - 4. Klasse). Et forsøg med tidlig sprogstart i 3. klasse, som gennemføres med engelsk, gav mulighed for, at man i grænseregionen kan tilbyde dansk i 3. og 4. skoleår, ikke som traditionel sprogindlæring, men som et møde med nabosproget i form af mundtlig tale og leg samt sange, rim og remser. Der findes for tiden ca. 10 grundskoler med dette tilbud, dog kan eleverne ikke fortsætte med dansk i 5. skoleår.
Hvorfor dansk som fremmedsprog?
Hvorfor vælger eleverne dansk som fremmedsprog? Dansk er hverken verdenssprog eller kommunikationssprog i andre lande, men her i Slesvig-Holsten kan man få brug for dansk i sit job. Nogle lærer dansk, fordi de har familie i Danmark eller andre kontakter, eller fordi de tager på ferie i Skandinavien. Mange synes, det er lettere at lære dansk end fransk, fordi sproget er i familie med både engelsk, tysk og plattysk, som de kender i forvejen.
Pædagogisk set har dansk betydning som nabolandets sprog og som bro til andre skandinaviske sprog. Men ud over sproget skal danskundervisningen også give indblik i naboernes livsstil og kultur og være grundlag for interkulturel forståelse. Disse målsætninger indgår i vejledningen for danskundervisningen i Slesvig-Holsten.
Hvad færdigheder og viden angår, fokuseres der især på det kommunikative aspekt. I de første to læreår er det elementære sprogkundskaber og færdigheder i forbindelse med hverdagssituationer, der står i forgrunden. Senere udvides og fordybes denne viden, mens litteratur og orientering om Danmarks geografi, historie og kultur kommer til at spille en større rolle - især på realskolens øverste klassetrin og på gymnasiet.
Undervisningsmaterialer
I forhold til andre fremmedsprog som engelsk og fransk har faget dansk problemer med hensyn til undervisningsmaterialer. Da dansk som fremmedsprog kun undervises i Slesvig-Holsten med et forholdsvis ringe elevtal, er forlagene ikke interesserede i at udgive egnede lærebøger til skolebrug, da oplaget ville være for lille, mens der findes en del lærebøger til voksenundervisningen, som sælges i hele Tyskland. Efterhånden har man i Danmark et stort antal materialer til dansk som fremmedsprog, men de er lavet til helt andre målgrupper. Islandske undervisningsmaterialer ville kunne bruges, men de indeholder næsten altid forklaringer og oversættelser på islandsk.
De første lærere, der underviste i dansk, var nødt til selv at finde frem til undervisnings-materialer, og de var ret opfindsomme. I 1974 blev der afholdt et møde for alle dansklærere, og der dannedes en arbejdsgruppe, der samlede de materialer, som de enkelte lærere brugte. Materialerne blev bearbejdet og afprøvet i undervisningen. Det blev til begynderbogen „DANSK", som blev trykt i lærernes egen regi og solgt til fremstillingssprisen.
Ved hjælp af IPTS (Institut für Praxis und Theorie der Schule) kunne denne lærebog siden suppleres med øvebog, lydbånd og transparenter. Senere udkom der en fortsætterbog til andet læreår med tilsvarende supplement. „DANSK 1" og „DANSK 2" fik ingen fortsættelse til den videregående undervisning. I stedet for konciperedes der fire emnehæfter med forskellige tekster, billeder og opgaver. De udkom i årene 1989 - 1991. Hæfterne er ensprogede, dvs. med danske anvisninger og uden gloselister. Titlerne er: „Skolen i Danmark / Mobning i skolen", „Færøerne / Grønland", „Vikingetiden" og „H.C. Andersen". Et lydbånd indeholder et udvalg af teksterne fra de fire emnehæfter. Et femte hæfte med titlen „Dansk Design står for mange smukke ting" blev redigeret og udgivet af en enkelt dansklærer i 1997.
I årene 1994-1999 udkom der et helt nyt begyndersystem til dansk som fremmedsprog i Slesvig-Holsten, som også består af to lærebøger „DANSK for os" og „Mere DANSK for os" samt øvebøger, lydbånd, transparenter og udførlige lærervejledninger. Mens lære- og øvebøger er ensprogede på nær de tosprogede gloselister, er vejledningerne skrevet på tysk. Materialet blev konciperet på grundlag af arbejdsgruppens mangeårige erfaring og tager hensyn til det kommunikative aspekt i sprogundervisningen og elevernes interesser samt muligheden for differentiering og forskellige arbejdsformer.
En begynderbog til gymnasiet med titlen „Det er Dansk", udarbejdet af en gruppe af gymnasielærere, blev udgivet i 1990 sammen med et lydbånd - ligeledes med støtte fra IPTS. Den skal nu revideres, og der udkommer en ny udgave om få år.
Samme arbejdsgruppe har redigeret en antologi med lydbog under navnet „Vinduesviskeren - 87 tekster om danskerne", som indeholder autentiske danske tekster, samlet omkring otte aktuelle emnegrupper som f.eks. livsstil, sundhed, aggressioner, kønsroller, udlændinge. Bogen udkom i 1995 hos forlaget Systime.
Arbejdet omkring denne antologi blev gennemført indenfor et LINGUA-projekt med IPTS i Slesvig-Holsten og Amtscentralen i Sønderjylland som partnere. Dette projekt var også rammen for en arbejdsgruppe, der samlede AV-materialer til dansk som fremmedsprog, idet de undersøgte autentiske medier, især videofilm og lydbånd, der muligvis var egnede til fremmedsprogsundervisningen. De fandt frem til ca. 50 videofilm og ca. 10 lydbånd, der kunne bruges, og der blev udarbejdet eksemplariske opgaver til 15 film. Filmtitlerne med en kort præsentation og opgaverne blev fastholdt i „Medienmappe DANSK", der desuden indeholder lytteøvelser samt vejledninger og litteratur til lærerne vedrørende brug af video og lydbånd i fremmedsprogsundervisningen. Den udkom ligeledes i 1995.
En anden arbejdsgruppe af dansklærere afprøvede spil og lignende materialer og lavede en samling af opgaver i form af spil til danskundervisningen med vejledninger på tysk til spillene og til fremstilling af spil og materialer. Samlingen „Dänischmaterialien für die Wochenplan- und Freiarbeit" blev udgivet af IPTS i 1996.
Endvidere har en gruppe af grundskolelærere samlet materialer til brug på grundskoleniveau. Samlemappen „Materialien für den Fremdsprachenunterricht Dänisch in der Grundschule" blev udgivet af IPTS i 1998.
Takket være de engagerede dansklærere er der på denne måde opstået en omfattende materialesamling. Naturligvis kan bøgerne ikke måle sig med moderne lærebøger i tysk eller engelsk, fordi prisen skal holdes så lav som muligt. Selv om ingen af lærerne i de forskellige arbejdsgrupper har fået honorar for arbejdet, var der f.eks. ikke råd til farver i bøgerne. Alligevel er disse undervisningsmaterialer en stor hjælp i den daglige danskundervisning.
Dansklærerne i Slesvig-Holsten har tilmed den fordel, at det er forholdsvis let at skaffe autentiske materialer fra nabolandet i form af plakater, brochurer, aviser og tidsskrifter samt optagelser fra radio og fjernsyn, som er tilladt på grund af en særaftale med COPY-DAN. Desuden er det let at finde materialer på det danske bibliotek eller på Amtscentret for Undervisning, hvis man leder efter noget særligt. På grund af deres ægthed er den slags materialer mere motiverende end skolebøgerne.
Samarbejde over grænsen
Den bedste motivation er dog det personlige møde med Danmark og danskere. Brevudveksling med danske pennevenner og udveksling med skoler i Danmark giver gode muligheder for mødet med naboen og er forholdsvis lette at gennemføre, når man bor i nærheden af grænsen.
Interessen for nabolandet og nabosproget er begyndt at vokse i Slesvig-Holsten, og danskundervisning er efterspurgt som aldrig før. Men der skal spares på alle områder, og i skolerne er det ikke muligt at få det antal dansklærere ansat, man egentlig har brug for. Det fører desværre til, at danskundervisningen for tiden ikke kan udvides til flere skoler, selv om man er klar over, at elever med kendskab til dansk har bedre chancer på arbejdsmarkedet.
At lære nabosproget har dog ikke blot praktisk betydning. Et vigtigt grundlag for interkulturel forståelse er det at forstå hinanden. Når vi forstår vores naboer, er det lettere at leve med hinanden uden fordomme. Dette skal danskundervisningen i Slesvig-Holsten yde et bidrag til.
Materialer til dansk som fremmedsprog i Slesvig-Holsten
DANSK for osBR>
Lehrwerk für den Dänischunterricht an Haupt-, Real- und Gesamtschulen in Schleswig-Holstein
IPTS-Arbeitskreis Dänisch, Autoren: Eike Ketelsen u. a., Verlag Schmidt & Klaunig, Kiel
"DANSK for os", 1994, 120 Seiten DIN A 4
"Øvebog DANSK for os", 1995, 95 Seiten DIN A 4
Lehrerhinweise zu "DANSK for os",
3 Tonkassetten zu "DANSK for os",Tonstudio Poul Jørgensen, Elleygade 6, DK 6300 Gråsten
Folienmappe zu "DANSK for os"
(25 schwarz/weiße + 3 farbige Folien), IPTS/Kronshagen
"Mere DANSK for os", 1998, 111 Seiten DIN A 4
"Øvebog Mere DANSK for os", 1999, 104 Seiten DIN A 4
Lehrerhinweise zu " Mere DANSK for os "
2 Tonkassetten zu " Mere DANSK for os " Tonstudio Poul Jørgensen, Elleygade 6, DK 6300 Gråsten
Themenhefte DANSK
IPTS-Arbeitskreis Dänisch, Autoren: Eike Ketelsen u. a., Verlag Schmidt & Klaunig, Kiel
"H.C. Andersen", 1989, 46 Seiten, DIN A 4, kart.
Lehrerhinweise zu "H.C. Andersen", 24 Seiten
"Skolen i Danmark/Mobning i skolen", 1990, 30 Seiten, DIN A 4, kart.,
Lehrerhinweise zu "Skolen i Danmark/Mobning i skolen"
"Færøerne/Grønland", 1990, 48 Seiten, DIN A 4, kart.
,Lehrerhinweise zu "Færøerne/Grønland"
"Vikingetiden", 1990, 40 Seiten, DIN A 4, kart.,
Lehrerhinweis zu "Vikingetiden"
Tonkassette zu allen vier Themenheften, Verlag Schmidt & Klaunig, Kiel
"Dansk Design står for mange smukke ting"
Autoren: Anne-Christel Hack, Wolfgang R. Gebigke, 1997, 20 Seiten DIN A 4,
zu beziehen bei: Anne-Christel Hack, Meisenstr. 9, 24939 Flensburg
Det er Dansk
Lehrwerk für den Dänischunterricht an Gymnasien, IPTS-Arbeitskreis Dänisch, Autoren: Dieter Brandt u. a., Verlag Schmidt & Klaunig, Kiel
"Det er Dansk 1", 1990, 89 Seiten, DIN A 4, kart.
"Det er Dansk 2",1991, 102 Seiten, DIN A 4, kart.
Lehrerhinweise zu "Det er Dansk" 1 und 2
Tonkassette zu "Det er Dansk" 1 und 2
"Vinduesviskeren - 87 tekster om danskerne" Redaktion: Dieter Brandt, Jürgen Hansen, Renate Jacob, Karin Vierecke, 1996 IPTS - LINGUA - Systime, ISBN 87 7783 596 4
Weitere Materialien
Materialien für den Fremdsprachenunterricht Dänisch in der Grundschule
Autoren: Ulf Brix u.a.,Juli 1998, Ordner: 262 Seiten, IPTS/Kronshagen
Dänischmaterialien für die Wochenplan- und Freiarbeit
Husumer Arbeitskreis Dänisch, Juni 1996, 100 Seiten, IPTS/Kronshagen
Medienmappe DANSK
Mediengruppe im LINGUA-Projekt (Leitung: Eike Ketelsen)
September 1995, 110 Seiten, IPTS/ Kronshagen
"Bogstav og lyd",3 Tonkassetten zur dänischen Ausspracheschulung Ergänzung zum gleichnamigen Textbuch von Ch. Becker-Christensen, Tonstudio Poul Jørgensen, Elleygade 6, DK 6300 Gråsten
Alle materialer kan bestilles over
Padborg Boghandel, Nørregade 16, DK-6330 Padborg
eller over
Skandinavisk Boghandel, Versandbuchhandlung, Bahnhofsweg 45, D-24955 Harrislee
