|
[Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |
Ulla Pedersen
Lektor i fransk og tysk
Ved Vejen Gymnasium
Kirsten Kirkelund
Adjunkt i fransk, spansk og idræt
Ved Ribe Katedralskole ogDanmarks Lærerhøjskole i Haderslev
Det er umiddelbart indlysende, at anvendelse af computerens mange faciliteter
i stor udstrækning understøtter den skriftlige disciplin og
indlæring, og da der stilles stadig større krav til elevernes
formuleringsevner, gælder det om for læreren at finde metoder,
som styrker og motiverer denne indlæring. Udover CD-Rom-søgning
og søgning i de Elektroniske Baser giver anvendelse af Telekommunikation
i undervisningen rig mulighed for at motivere og støtte elevernes
skriftlige sprogfærdighed. I forbindelse med Telekommunikation er
det vigtigt at bemærke, at elevernes produkter får en anderledes
modtager end den normale, og dette er ikke uvæsentligt. Vi mener således,
at kunne konstatere end anderledes sproglig og indholdsmæssig kritisk
sans over for det produkt, der skal sendes til en anden gruppe elever, samt
en glæde ved at kunne afsløre og påpege fejl og uhensigtsmæssigheder
i de produkter, de modtager fra fremmede elever.
Den naturlige feedback har desuden en positiv indvirkning på elevernes
motivation, men for at holde de to elevgruppers nysgerrighed vedlige, er
det vigtigt at stile mod en udveksling af informationer og synspunkter,
der supplerer arbejdet med et emne og undgå at sende elevbesvarelser,
der bygger på det samme læreroplæg, eller har karakter
af gentagelse.
Telekommunikation mellem to grupper elever kan foregå på
internationalt plan mellem et dansk og et udenlandsk gymnasium eller på
nationalt plan mellem f.eks. to danske gymnasieklasser, og indholdssiden
i Telekommunikationen kan være meget forskellig alt efter, hvilke
kontakter gymnasiet har. Gennem Telekommunikation med et udenlandsk gymnasium
sker der en naturlig speciel skærpelse af sprogindlæringen og
det faglige indhold. Hvad enten det drejer sig om international eller national
kommunikation, er det utroligt vigtigt, at lærerne mødes regelmæssigt
for at aftale og planlægge relevante projekter. I den forbindelse
er det også meget vigtigt, at eleverne evaluerer og gør sig
klart, hvilket udbytte de får af udveksling via Telekommunikation
samt deltager i idéfasen med hensyn til udvælgelse af emne
og metode.
I det følgende vil vi beskrive et telekommunikationsforløb
i faget fransk, som har fundet sted i Ribe Amt mellem Vejen Gymnasium og
Ribe Katedralskole.
Mål.
Dette forløb var et forsøg på for elevernes vedkommende
at dele erfaringer og viden med hinanden med hensyn til gennemgangen af
en fælles tekst, nemlig filmmanuskriptet "Au revoir les enfants".
Målet var at give eleverne en fælles viden om den tid, hvor
teksten foregår, samt at give dem mulighed for at bidrage med private
oplevelser, ganske vist oplevet af forældre og bedsteforældre.
Endelig skulle de have mulighed for at bruge deres fantasi og forestillingsevne,
og disse forskellige arbejdsmetoder skulle gerne medvirke til at gøre
teksterne i undervisningen mere vedkommende og derigennem skabe et større
engagement end normalt.
Ud over elevkommunikationen mellem Ribe Katedralskole og Vejen Gymnasium havde vi i dette første forløb også mulighed for at kommunikere med Vejen Gymnasiums venskabsgymnasium i Châteaulin, Bretagne.
Fremgangsmåde
For at fremskaffe faktiske oplysninger om forholdene under anden verdenskrig
skulle eleverne udspørge deres forældre og bedsteforældre
og ved hjælp af disse spørgsmål give et billede af forholdene
på den tid.
I dette tilfælde kunne elverne øve sig i at omformulere til
fransk de svar og fortællinger, de havde fået fra deres forældre
og bedsteforældre, altså en øvelse i at formidle et til
tider ret kompliceret budskab til et ret enkelt fransk.
Vejen-eleverne benyttede sig desuden af muligheden for at kommunikere
med vort franske venskabsgymnasium. Foruden besvarelse af alle de mange
spørgsmål Vejen-eleverne havde stillet, sendte de franske elever
meget materiale fra bøger og aviser, som fremstillede de faktiske
forhold.
Ud over de historiske oplysninger, kommenterede de franske elever filmen
"Au revoir les enfants" som de også havde set, samt sendte
en del materiale, som fortæller og dokumenterer filmens personers
rigtige baggrund.
Det var et meget spændende materiale, vi fik tilsendt, og vi fik
indblik i, hvordan folk i Bretagne havde oplevet krigen. Materialet var
så spændende, at vi brugte langt mere tid på emnet end
normalt, og på et tidspunkt måtte vi da også sige stop
og gå videre med et nyt emne.
For yderligere at engagere eleverne i begivenhederne under anden verdenskrig,
havde vi arrangeret et møde mellem elevgruppen og en fransk kvindelig
jøde, som havde siddet i koncentra-tionslejr. Dette møde var
meget spændende, fordi eleverne fik lov at stille deres spørgsmål
til en, som havde oplevet rædslerne på sin egen krop, hvilket
i sagens natur gjorde et stort indtryk.
For at inddrage denne oplevelse i undervisningen skulle eleverne nu forestille
sig, hvordan det var at leve dengang under anden verdenskrig, og denne opgave
blev for Vejen-elevernes vedkommende løst dels ud fra en associationsøvelse
med efterfølgende hurtigskrivning over sangen Sarah, som omhandler
et jødebarns skæbne, dels ud fra et billede af et bombardement
af en by.
Det var forbløffende , hvor stor skrivelysten og kreativiteten var,
og eleverne bad om at udnytte frikvarteret til at færdiggøre
deres skrivning. Dette krav blev selvfølgelig indfriet, da det var
udtryk for elevernes engagement.
Ribe-eleverne skulle gennem dagbogsskrivning give et billede af unges dagligdag under anden verdenskrig.
De forskellige indlæg, der blev udvekslet elektronisk var i høj
grad med til at bringe tekstgennemgangen meget tæt på elevernes
person og derigennem give en personlig oplevelse, og vi tror, at dette medvirkede
til, at grundteksten "Au revoir les enfants" for eleverne blev
meget mere vedkommende og blev opfattet i en større sammenhæng.
På det sproglige plan er der ingen tvivl om, at eleverne ved et så
grundigt arbejde med både mundtlig og skriftlig disciplin bliver meget
mere fortrolige med det gloseforråd, der hører til emnet. Endvidere
er der meget, der tyder på, at eleverne specielt godt husker det,
de indlærer, hvis det sker i forbindelse med personlig oplevelse.
I forbindelse med kommunikationen med de franske elever var det spændende
at iagttage elevernes begejstring, da det gik op for dem, hvor forholdsvis
ubesværet kommunikationen med franskmændene gik. Brevene var
jo til at forstå.
En sådan oplevelse kan være af stor betydning for elevernes
lyst til at dygtiggøre sig yderligere, og vi oplevede da også
ofte, at deres krav til f. eks. grammatisk korrekthed og sproglig udtryk
voksede.
I dette projekt har hensigten bl.a. været at afsøge hvilken pædagogik og hvilke arbejdsopgaver, der egner sig bedst til at udnytte elektronisk post. Det har her været meget magtpåliggende at tilrettelægge arbejdet således, at elevernes motivation og nysgerrighed blev stimuleret. Denne tilrettelæggelse af arbejdet førte samtidig en helt anden undervisningssituation med sig i klasseundervisningen, idet indlæggene fra Ribe-eleverne dels medførte en del diskussion på klassen med efterfølgende skriftlig respons, dels satte gang i elevernes fantasi og dermed følgende spørge og gættelyst, og Michel Tournier-forløbet er derfor et godt eksempel på en vellykket telekommunikation.
"Pierrot ou les secrets de la nuit"
Introduktion til tekstlæsning for både Ribe- og Vejen-eleverne
Den kendte sang Au clair de la lune blev aflyttet med henblik på indholdsforståelse. Sangens tema blev diskuteret, og især personernes relationer var genstand for vores opmærksomhed. Har personerne den samme rolle som i vores danske udgave? Hvem skriver i virkeligheden til hvem? Hvilke personlighedstyper gemmer der sig bag Pierrot, Arlequin og Colombine?
Karakteristik af eleven selv
Ud fra et portræt af Pierrot, Arlequin og Colombine, som findes i Folio udgaven, 1990, og efter læsning af horoskop-tekster lavede eleverne på begge skoler en typebestemmelse af dem selv. Denne karakteristik skulle på samme tid være en gensidig præsentation. Hensigten med at lave en præsentation på denne måde var at vække de elevers interesse, som der skulle kommunikeres med. Samtidig var eleverne selv spændte på at se hinandens præsentationer.
Efter denne indledende fase skulle Ribe-eleverne og Vejen-eleverne lave forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med teksten "Pierrot ou les secrets de la nuit", som skulle udveksles og kommenteres elektronisk. Vejen-eleverne fik således ikke lov til at læse teksten, men skulle udelukkende på baggrund af illustrationerne og brevet fra Pierrot til Colombine give et bud på personernes indbyrdes relationer, tekstens handling og fortolkning, Resultatet skulle sendes til Ribe-eleverne, som imellemtiden havde læst og fortolket fortællingen, og som nu havde til opgave at korrigere vores bud på handling og fortolkning og endelig give os et resumé af handlingen.
På denne måde var der et naturligt formål med den skriftlige produktion, og der var stor interesse for at erfare, om man havde gættet handlingen og tolket rigtigt.
"Amandine ou les deux jardins"
Både Ribe-eleverne og Vejen-eleverne læste novellen på
samme tidspunkt. Det foregik stort set som traditionel tekstlæsning.
Til brug for elektronisk udveksling fik eleverne følgende opgave:
Un endroit interdit par vos parents - har du nogensinde gjort noget, som
dine forældre har forbudt dig?
Besvarelserne var anonyme, ingen måtte kende til de forbudte veje.
Der var således indlagt et spændingsmoment, og eleverne var
da også nysgerrige efter at læse og kommentere hinandens indlæg.
Da tekstens tema er overgangen fra barn til voksen og det første
bekendtskab med kærligheden, lavede Vejen-eleverne desuden nogle ungdomsbrevkassespørgsmål,
som Ribe-eleverne skulle svare på.
Som det ses, var begge opgavetyper afhængige af en modtager.
Som afslutning på læsningen lavede begge elevgrupper en tolkning af novellen til dels i form af de kreative opgaver foreslået i Folioudgaven.. Denne fortolkning blev Œblot¹ formidlet videre til hinanden. Der blev ikke givet respons herpå.
Vejen-eleverne og Ribe-eleverne havde skaffet sig blokdag på samme
dato, hvilket gjorde det muligt at kommunikere løbende med hinanden.
Da vi også begge steder havde mulighed for at søge på
WWW, aftalte vi, at dagen dels skulle bestå af søgning efter
informationer på WWW og behandling af disse, nærmere bestemt
søgning i elektroniske avisers nyhedsformidling, samt en direkte
online-kommunikation, en online-debat om én eller flere udvalgte
nyheder.
Forløbet af Blokdagen
Forberedelsen til denne online-debat blev grebet forskelligt an i Vejen
og i Ribe.
Vejen-eleverne havde lige afsluttet læsningen af "L'Eau des Collines",
som foregår i Provence, og havde til dagen læst forskellige
tekster som omhandlede Provence.
Vejen-elevernes opgave var derfor for det første at søge oplysninger
fra WWW om emner med tilknytning til Provence, såsom oplysninger om
La Provence, f.eks. under Nice-Matin og gemme oplysninger om følgende
emner: Sur la Côte d¹Azur, Marseille, Centre ville, Le château
d'If, L'historique, La Géographie, Les Peintres og Les Savons og
derefter sammenligne disse oplysninger med det i forvejen læste materiale
om Provence. For det andet skulle Vejen-eleverne søge og nedgemme
nyheder fra forskellige fransksprogede aviser, som AFP, Lyon Capitale, Dernières
Nouvelles d'Alsace, Le Matinternet, Le Soir Illustré og Le Journal
des Enfants, og ud fra disse lave debatoplæg til Ribe-eleverne, således
at online-debatten , som skulle finde sted over middag, kunne blive spændende
og forløbe godt.
Ribe-eleverne skulle lave en sammenligning mellem nyhedsformidlingen
i papiravisform og i databaseform.
Til formålet var der blevet hjembragt friske aviser fra fredag d.
22 marts direkte fra Frankrig: Le Monde, Le Figaro, Le Parisien Libéré,
Le Soir (belgisk), Le Canard Enchaîné, Le Dauphiné og
L'Equipe, og det var på forhånd undersøgt, at de fleste
af aviserne havde en udgave på WWW.
Ribe-eleverne arbejdede i mindre grupper med hver deres avis, og opgaven
bestod i, at de skulle udvælge 2-3 artikler i papiravisudgaven. Disse
artikler skulle resumeres og kommenteres, og dette skulle bruges som indlæg
i debatforum med Vejen-eleverne.
På skift søgte eleverne på WWW i de tilsvarende elektroniske
udgaver efter artikler om det emne, de havde fundet på forhånd.
Det spændende var, hvordan nyheden så ud på WWW sammenholdt
med papiravisudgaven.
Det var ikke på forhånd til at vide, hvilke nyheder, der ville være at finde den pågældende dag. Der var en forventning om, at der ville være samme slags, som kunne findes i de danske medier i samme periode. Og ganske rigtigt! Hovednyhederne var kogalskab og konflikten mellem Kina og Taiwan. På denne måde kunne elevernes forhåndskendskab komme dem til gode i forståelsen af de franske tekster.
Da elevgrupperne kun kunne søge på skift, anvendte de den øvrige tid på andre opgaver, men fælles for både Ribe- og Vejen-eleverne var, at udvælgelse af nyheder til debat og indlæg om samme skulle være færdige kl 12.00, således at debatten kunne gå i gang on-line.
På grund af tekniske vanskeligheder med et modem måtte alle leve med frustrationen af, at debatten ikke blev så livlig som forventet. Dagen blev dog, efter elevernes engagement at dømme, en god dag med masser af sproglig øvelse og informationsværdi.
Råd i forbindelse med arbejdet med WWW
For at få det optimale ud af søgningen på WWW er det
meget vigtigt at give eleverne nøjagtige skriftlige instrukser om,
hvad, hvor og hvordan de skal søge, ellers går der for meget
"spildtid" med selve søgningen, og det er derfor meget
nødvendigt, at læreren på forhånd har været
inde på WWW og finde de baser, der er relevante for arbejdet med det
valgte emne samt har lavet gode arbejdsanvisninger til eleverne.
I dette tilfælde havde vi ud over sådanne arbejdsanvisninger
hotlistet nogle relevante WWW-adresser.
Der kan dog være mange gode grunde til at lade eleverne søge
frit på et emne ved hjælp af den almindelige søgeprocedure,
der er tilgængelig på nettet, da det selvfølgelig også
er vigtigt, at de selv lærer at søge selektivt på nettet.
Hvis dette er ens hensigt, kan man ikke tale om ³spildtid², men
oftest er der i en undervisningssituation en begrænset tidsramme,
og vi mener, at det er vigtigt, at eleverne gennem sådan en søgning
også finder vigtige og interessante oplysninger og ikke ender uden
resultat. Derfor vil vi anbefale rimelig faste retningslinier for søgningen.
Aktiviteten er stor på en sådan blokdag, og læreren agerer blæksprutte for at dække de mange forskelligartede behov for hjælp. Her er det en stor hjælp, at der er tale om gruppearbejde, da eleverne også er til stor indbyrdes hjælp for hinanden, både på det rent tekniske plan med hensyn til behandling af programmer, WWW og E-mailsystem, og endelig i særdeleshed på det indholdsmæssige plan i formuleringsfasen.
En anderledes undervisning
Hvad enten man arbejder med tekstbehandling i forbindelse med opgaveskrivning,
med søgning i Databaser og CD-Rom eller med Telekommunikation, er
det imidlertid vigtigt at bemærke, at det stiller nogle helt anderledes
krav om organisation og fleksibilitet til læreren. Muligheden for
integrering af videnssøgning resulterer i en helt anderledes måde
at undervise på eller rettere at lære på. Når man
arbejder med disse medier, bliver læreren i høj grad defineret
som konsulent, vejleder og til en vis grad en realistisk styrefaktor, der
med sine pædagogiske evner sikrer, at eleven ikke kritikløst
anvender den nye viden og det store tilgængelige materiale, men drages
til ansvar for tilegnelse, eksemplificering og forståelse af stoffet.
Eleven gøres altså i stor grad medansvarlig for undervisningen,
udvælgelsen af stoffet og udbyttet heraf, og elevernes indbyrdes interaktion
opstår helt naturligt i form af udveksling af materiale, diskussion
og debat om egnethed set ud fra det på forhånd aftalte undervisningsemne.
Eleven har på vidt forskellige tidspunkter brug for lærerens
hjælp både med hensyn til indlæring og styring, og i en
sådan undervisningsform bliver der derfor i høj grad brug for
undervisningsdifferentiering, da hver enkelt gruppe elever på forskellige
tidspunkter i forløbet og på forskelligt fagligt grundlag har
brug for læreren. Grammatikundervisning og indøvelse af sproglige
vendinger samt hjælp til videnssøgen og medfølgende
afgrænsning af stoffet opstår som krav fra eleverne. Alt dette
ser vi som positive og motiverende faktorer i undervisningen, selv om det
kan være meget anstrengende at undervise eleverne på denne lidt
projektorienterede måde.
Større elevansvarlighed i undervisningen hænger dog ikke blot
sammen med anvendelse af moderne teknologi i undervisningen, og de følgende
år vil med al sandsynlighed generelt blive præget af en meget
større elevansvarlighed over for læreprocessen end tilfældet
er nu.
For at opnå en optimal oplevelse med telekommunikation, er det desuden meget nødvendigt, at indlæggene kommer til den forventede tidsfrist, da indlæggene gerne skulle indgå i en fornuftig og relevant sammenhæng med det øvrige arbejde i klassen. Det nytter derfor ikke at komme med svar på eller indlæg om et emne med en uges forsinkelse. Eleverne er meget opsatte på respons og hermed menes hurtig respons og derfor vil enhver forsinkelse medføre skuffelse og tab af motivation for elevernes vedkommende.
Det største problem er imidlertid nok tidsrammen, idet undervisningen
normalt er inddelt i moduler af 45 minutters varighed. Vi har dog været
heldige i de fleste tilfælde at have mulighed for at disponere over
dobbelttimer, men selv her kan det være meget forstyrrende for sammenhængen
og motivationen hos eleverne at skulle afbryde et spændende projektarbejde,
fordi klokken ringer. Det mest ideelle ville være at dele skoledagen
op i større sekvenser, hvilket ville give mulighed for mere fordybelse
i det enkelte fag og i alle tilfælde i projekter af den art, vi har
fortalt om i denne artikel. På Vejen Gymnasium og på Ribe Katedralskole
har vi for andet år i træk blokdage, hvor et enkelt fag disponerer
over den samme klasse en hel skoledag. Dette er et udmærket eksperiment,
men det er ikke nok én gang om året at få denne mulighed
for sammenhæng, når det drejer sig om projektundervisning af
den art, vi her har omtalt. Hvis EDB og NY INFORMATIONSTEKNOLOGI virkelig
skal integreres i undervisningen, må vi nok også på det
skematekniske område tænke nye tanker.
Ulla Pedersen
Kirsten Kirkelund
| [Homepage] [Reviews] [Lesson plans] [Articles] [Links] [Conferences] |